Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
kunde være mere utænkelig end at Roses høie
pene pappa skulde faa mæslinger. Eller at Rose
og hendes mor skulde være fattige som de var
seiv. Men det var saan. Villaen og indboet blev
solgt, enken leverte sine private eiendele, klær
og smykker ind i boet, og Paul Wegner kunde
ligge gjældfri i sin grav. Tilslut viste det sig
endda at der blev etpar tusen kroner tilovers til
hans kone; hun fik kjøpt igjen nogen enkelte møbler
fra hjemmet og endel smaa målerier, som hun
hadde faat av sin mand og som dengang var blit
lavt vurderet. En av mandens venner hadde skaffet
hende posten som tysk og fransk korrespondent
ved et stort agenturfirma.
Hver morgen, naar Torkild gik og klædde paa
sig i dagligstuen, hvor han sov, saa han fru Weg*
ner gaa forbi nedover til kontoret. Hun leiet sin
lille pike ved haanden, av Rose saa han bare den
frodige gyldne haarmanke som laa utover skole*
ranslen. Fru Wegners høie og ranke skikkelse,
hendes lille fine ansigt med det evig skiftende ut*
tryk hadde aldrig været vakrere end naar hun kom
i sin sorte enkedragt nedover den fattige, triste
gaten. Hendes flakkende livfulde sind hadde
fundet et brændpunkt, hendes lunefulde og trod*
sige vilje var blit samlet og fast nu, hun var alene
og fattig og arbeidet dag og nat, ute og hjemme
for sit elskede barn.
Torkild passet paa ved vinduet, til de to var
gaat forbi og fru Wegner hadde hilst op til ham.
Bak ham i stuen, som for ham altid bar præg av
den første morgens tomhet og uryddelige uhygge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
