Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
del i hendes barn, det var for hende et baand
mellem dem, som ikke døden kunde løse; usynlig
var han om hende i al hendes færd, til døden
bragte gjensynsstunden.
Hendes egteskap med Wegner var netop faldt
i de berømmelige ottiaarene. I hendes omgangs*
kreds blev selvfølgelig alt det som gik under navn
av bohembevægelsen set paa med den voldsomste
avsky og indignation. Og fru Wegner var den
ene dag mere indigneret end nogen — den næste
dag skandaliserte hun alle sine bekjendte med de
aller radikaleste meninger, der kunde præsteres.
Der blev det opfattet som lyst til at gjøre sig
interessant. Da Torkild senere i opveksten kom
til at snakke med fru Wegner om samfundsspørs*
maal, religion og slikt, opdaget han princippet,
hvorefter hun snart var bisk konservativ og saa
hensynsløst radikal: hun saa alt i verden ut fra
det forhold, som hun instinktivt visste var hendes
egen eneste interesse — morens og barnets.
Baade Torkild og Rose hadde negtet at la sig
konfirmere og fru Wegner hadde været sint:
«Sikke noget skaberi!» Og da barna ivrig og ung*
dommelig protesterte — de var jo fritænkere jo! —
blev hun bare endda sintere: det var jo vrøvl.
De forsøkte at forklare hende, det og det trodde
de ikke paa, men hun saa bare ganske uforstaa*
ende paa dem — det trodde virkelig ikke hun
heller, det trodde vel ingen mennesker. Men derfor
var man dog ikke fritænker — med fritænkere
mente hun folk, der uttrykte sig smagløst og uop*
dragent høirøstet og forsøkte at benegte hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
