Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
for hende var en kjendsgjerning: livet var evig,
fordi hendes kjære døde var like nærværende som
de levende, hun følte dem om sig bestandig og
fik bud fra dem paa mange maater. Og hun
kunde jo ikke tænke sig at hun ikke altid skulde
være hos sit barn og vaake over det, fordi om
hun engang skulde dø. Og fordi kirken hadde
velsignet hendes bryllup, hendes barns daab og
hendes mands grav, vilde hun ogsaa den skulde
velsigne Rose, naar hun traadte ind i det voksne
liv. Utover dette hadde hun aldrig hat noget
med religionen at gjøre - visste neppe mere om
dens lære, end at et nyfødt barn i krybben var
verdens frelse, som hun læste høit hver jul. Kri*
stendommen hadde aldrig truffet til at forulempe
hendes sjæls hedenskap: hendes religion var en
meget ældre; hun trodde paa tegn og varsler, paa
korstegn og staal, paa gode og onde dage, paa
amuletter og bønner, hvis mening hun aldrig skjæn*
ket en tanke, og hun tilbad sine egne døde.
Ingen anden religion hadde hun hat bruk for;
i sit inderlige samliv med slegtens levende og døde
hadde hun aldrig følt sin sjæl ensom. Bet var vel
ogsaa derfor, hun aldrig egentlig hadde elsket - hun
hadde aldrig kunnet skille sig ut av sin slegt og
hengi sig. Tvertimot, den mand, hun hadde født
et barn, var for hendes bevissthet indlemmet i
hendes slegt.
Hendes forfængelighet og hendes selvfølelse
gjaldt hende seiv som den der i øieblikket repræ*
senterte slegten. Og hun levet sit liv som om al
hendes færd blev overvaaket og dømt av for*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
