Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
ensomme og venneløse — saa ulike deres sind og
deres skjæbne ellers var, at deres barn holdt sam*
men. Til jul og fødselsdage fik Rose og Doris
gi hinanden smaa gåver — mest de tynde sølvarm*
baand, som smaapikerne kaldte «bengler». Naar
de klirret om Roses tynde brune haandled, vakte
de hos Torkild drømme om Ganges og hindu*
piker:
— Aldrig glemmer jeg den skjønne nat,
da hun til mit telt kom bly og bange
Moder min det ikke vide maa,
derfor løsned jeg de gyldne ringe
fra min ankel, da jeg vilde gaa,
at ei klangen skulde uheld bringe.
Det var et digt, fru Wegner hadde læst høit
for dem en aften. Den skumringsbløte rytme
hadde fæstet sig i Torkilds øre. Naar fru Wegner
hadde læst et digt, husket han gjerne lange stykker
utenad og laa og gjentok dem for sig seiv, efter
han hadde lagt sig om kvelden. Naar fru Wegner
talte, syntes han dansk var det vakreste sprog i
verden — endda han ellers ikke visste noget saa
stygt — naar for eksempel tante Karen eller onkel
Niels Ove snakket.
Undertiden kunde det hænde, at hans mor
spillet, naar de var hos fru Wegner til aftens.
Ogsaa fru Christiansen syntes disse stuers stem*
ning at virke paa; Torkild ialfald syntes ikke, hun
spillet slik hjemme. Torkild sat paa gulvet i den
mørkeste krok og lyttet, morens musik skyllet over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
