Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
bakst efter det kontorarbeidet, som pinte hende,
fordi det var stillesittende. Og fru Wegner var
lykkelig; for hende gjorde det ganske visst ikke
stort fra eller til, om huset blev litt bedre
eller værre stelt, hun tok mot datterens arbeide
og mot datterens smaa gåver, teaterbilletterne, blom*
sterne og konfektposerne med det samme sind,
hvori hun seiv hadde slitt og git barnet; for hende
var alt hun gladelig hadde git og alt hun henrykt
mottok bare panter paa at hun og hendes barn
var alt i verden for hinanden — saa var alt hvad
Rose gjorde godt og hver liten ting hun fik av
hende en uendelig dyrebar skat.
Og saa kom den tid, da de begge forstod at
døden stod i det lille hjem og ventet paa at ta
moren med sig.
Den ene nævnte ikke for den anden, at hun
forstod. Begge viste det bare derved, at de like*
som søkte at fylde hver mindste stund av den tid,
de endda hadde at være sammen, med sin kjær*
lighet. Men til Torkild betrodde de sin for*
tvilelse.
Torkild bragte fru Wegner kostbare blomster,
alt det gode hun fik lov at spise, denslags vin hun
maatte drikke. Han sultet sig de sidste maaneder
hun levet for at kunne bringe hende noget hver
eneste dag. Rose gjorde jo det samme — og det
fyldte ham med en underlig berusende, sorgfuld
fryd at føle, hvordan han og Rose hørte sammen
i denne sorg. For ham var den saa vidunderlig
forskjellig fra al den anden hæslige sorg, han
hadde prøvet, en god og naadig sorg, som viet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
