Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
hans og Roses liv sammen — og han trodde ogsaa
at Roses mor tænkte det samme.
Hun tok mot alle barnas kjærlighetsgaver med
en stilfærdig straalende fryd; hun nævnte aldrig
at hun visste, de maatte savne for at kunne bringe
hende dem. For hun forstod jo saa godt, at det
var netop dette, at de maatte savne saa meget for
at kunne glæde hende, som glædet og trøstet dem
seiv og stunder av gangen fik dem til at glemme,
at hun snart skulde gaa fra dem.
Skjønt Roses sorg var trøstesløs nok — og hun
hadde de lange timer paa kontoret og de lange
nætter, naar moren sov, da hun var alene med sin
fortvilelse. Moren følte den mystiske forvissning
om, at hendes kjærlighet til barnet var sterkere end
døden, Torkilds unge forelskede kjærlighet evnet
suge næring og kraft av alt, ogsaa av møtet med
døden og av skilsmissens bitterhet. Men for et
barns sorg over far eller <mor findes der ingen
trøst. En mor kan bevare kjærligheten til sit døde
barn frisk og levende til sine dages ende, en elskers
hjerte kan leve av mindet om en død elskerinde
gjennem et langt, langt liv. For morskjærligheten
og elskovens kjærlighet har kjendt sin begyndelses
dag, har erobret sin plads i vort liv, har maalt sin
styrke mot andre kjærligheter — men et barns
kjærlighet til forældrene har været en del av dets
væsen bestandig, har vokset op med det seiv,
har aldrig bragt sindet fornyelsens lykke. Derfor
er barnets sorg over far og mor vergeløs og trø*
stesløs, det er et stykke av selve dets liv, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
