Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
naar de fegtet, og hans smaa firskaarne, sterke
hænder. Og Aksel hadde farens lave brede pande
under brunt, kruset håar, og farens gulbrune øine,
hans brede kraftige næse og hans lange og like,
smallæbede mund. Aksel blev ogsaa rødsprængt
og solbrun i ansigtet efter en eneste seiltur, mens
han seiv kunde ligge paa fjorden dag efter dag i vaar*
solen eller ukevis paa fjeldet, uten at der la sig mere
end en falmet gul skygge over hans bleke hud.
Mon Rose hadde lagt merke til — eller følt
— forskjellen mellem ham og hans bror? Hadde
hun set det allerede isommer — og hadde han
seiv set — at broren var sterkere, mere kampdyg*
tig. Styrke maatte vel tiltrække hende, der seiv
var saa sund —. Var det dette som gjorde ham
skinsyk, instinktivt og übetvingelig, paa Aksel?
«Hvordan liker du at være kommet tilbake til
byen da?»
«Ja —» Rose smilte litt. «Igrunden saa harjeg
jo aldrig bodd i byen, vet du. Bo hos mamma
var jo ikke at bo i Kristiania —»
Torkild nikket.
«Jeg kjender jo igrunden ikke et menneske her.
Vet du hvem som bor i pensionatet hos os —
frøken Antonsen, som var bokholderske hos Lande
<£. Ludvigsen, du vet den første posten jeg hadde.
Tænk jeg var saa glad for at træffe hende — hun
var forresten svært søt mot mig ogsaa. Og da
hun fortalte om de gamle kameraterne dernede —
hun er der endda hun — jeg vet ikke, det var
akkurat som det skulde være mine kjæreste venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
