Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
dens lyse sletter i maaneskinnet - «Jeg tror gud*
hjælpemig ikke der er en sti her, hvor jeg ikke
har gaat med hende —.»
Han laaste sig ind paa sit værelse. Der var
lummert og hett, gammel cigaretrøk og duft av
pinseliljer - vertinden hadde lukket vinduet.
Torkild gik bort og aapnet det - stod en stund
og stirret over paa haven midt imot, hvor de blom*
strende kirsebærtrær skinnet i maanelyset.
Han satte sig til pianoet: «Auf Fliigeln des
Gesanges -» han nynnet sagte med. Til der blev
dunket med et kosteskaft i gulvet under ham. Saa
gik han tilbake til vinduet -.
- Det var umulig at holde det ut længer. Det
suget og suget, det var som talløse tynde fang*
armer, der tæret margen ut av hans krop og hans
sjæl, til han følte en syk, legemlig attraa efter
at slite sig ut av det —.
Ogsaa - hvad var det da igrunden -. Hvad
var det for snak, for eventyr hun ventet -. Det
var vel bare det at han gik der som hendes yd*
myge slave, som var feilen. Om han tok hende
brutalt og spurte - ja hvad er det du vil - skal
jeg gaa eller skal jeg bli -. Jeg vil det ikke paa
denne maaten mere -. Om han pludsehg en dag
overrumplet hende med haardhændt kjærtegn og
mandskys -. Jeg vil ha dig, forstaar du det -.
Du er min eiendom, mit bytte —.
Torkild kastet sig ned i sengen og jamret sagte
- men jeg gjør det bare aldrig. Jeg gjør det
bare ikke - jeg kan ikke - ikke med hende -.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
