Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
men og moren blit fjern, livet hadde ført dem
begge langt bort fra det hjem, de hadde hat
fælles, fra alt de hadde hat fælles og fra hinanden.
Übønhørlig førte livet hende bort ogsaa fra ham,
syntes han nu.
Det ringte ut fra kirkegaarden. Rose drog
hanskerne sine paa. Pludselig gik hun bort til et
litet monument i hjørnet av gravstedet.
«Har du nogensinde set rigtig paa onkel Jacob,
Torkild. Er det ikke et deilig ansigt?»
Torkild gik hen til det lille empirealter av lys
sandsten. Det var kronet av en liten urne med
en uthugget blomsterkrans om lokket. Paa for*
siden svævet en sommerfugl over det lille medaljon*
relief av en vakker ung mand med krøllet pande*
håar og høi uniformskrave op mot ørene. En
genius med omvendt fakkel betragtet det sørg*
modig.
Rose læste høit indskriften:
Helliget mindet om
Lieutnant i 2det oplandske dragonregimente
Jacob Broch Wegener
født paa Fredrikshald 8. juni 1785
død i Christiania 12. mai 1816
Tapper, trofast, sanddru, god.
De sidste ord gjentok hun sagte.
«Han er den eneste mand jeg har været for*
elsket i. Helt fra jeg var saan tolv—tretten aar og
længe længe efter jeg var voksen, saa tænkte jeg
altid paa ham, naar jeg tænkte paa kjærligheten.
Det deilige rene unge ansigtet hans og de deilige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
