Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
ned over dem. Og de hadde speidet ut og hvi*
sket til hinanden stakaandet og sagte, og leken i
mørket hadde gjort dem vilde og fyldt deres smaa
hjerter med fantastiske drømme om eventyr og
farer, som de flygtet for paa ramme alvor.
Natten tok parken i fang og gjorde den vældig
stor. Skogens øde aandet ut fra de smaa sirlig
plantede trægrupper, den lille kunstige bæk, som
randt i opmurede fosser under dukkeagtige broer,
den fyldte i mørket haven med elvesus, vandet
laa svart og bundløst indunder buskene, skummet
hvitt under broen, der de sat, fanget et glimt av
lys længere nede og lekte med det.
«Kan du huske at din mor gik paa landtur
med os til Sankthanshaugen,» sa Torkild sagte.
«Ja.» Han kunde høre paa hendes stemme, at
nu smilte hun. «Jeg husker første gang jeg saa
paafuglen. Da den slog ut halen — aldrig har jeg
syntes noget var saa overvældende deilig, du. Og
efterpaa tok mamma mig med sig ind paa restau*
rationen og gav mig lyserød is — det var vist
første gangen jeg spiste is ogsaa — vet du Tor*
kild, naar jeg tænker paa den dagen — aldrig
har jeg hat en saan vidunderlig følelse av at jeg
lev et.»
De sat tause en stund paa broens rækverk.
«Ja. Og imorgen skal jeg reise,» sa Torkild
sagte.
Han bøiet sig frem i mørket. Og la pludselig
sin haand over hendes:
«Rose — vil du gi mig et kys — denne eneste
gangen?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
