Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
«Naada ?»
«Hos fru Løkke. Betzy altsaa —ja vi blev
dus, hun foreslog det. Jeg traf hende i teatret
forleden og saa bad hun mig og ringte op igaar
igjen. Hun skal ha en liten med det allerførste,
vet du det?»
«Ja det har jeg hørt —» han kom til at smile
litt, for Betzy hadde skrevet det til ham allerede
om julen.
«Jeg har forresten aldrig likt hende saa godt
som nu. Den der backfischjargonen har hun jo
lagt av nu — til en viss grad. Og hun glæder sig
saa forfærdelig til dette barnet. Hun viste mig
hele utstyret — du kan tro det var yndig, og hun
har sydd alting seiv, liketil trukket vuggen seiv
med kapper og sløifer og blonder —.»
«Ja jeg vet hun er svært glad. Det er jo for*
resten ikke mer end naturlig —.»
«Nei, det er det jo ikke,» sa Rose med e
litet suk.
Efter frokosten skulde de gaa tur, mente Tor*
kild — op i skogen, for dagen var blit brændende
het. Men i skogen var der svalt; grunden var
svært fugtig paa de fleste steder, saa mosen svellet
lysegrøn og fin med graablaa mikkelsbærris i svære
tuer. Da de endelig fandt en plads, hvor der var
tørt nok til de kunde lægge sig ned paa plæddet,
som Torkild bar med, saa var de kommet helt ut
i skogbrynet, paa en liten tør sandbakke, der var
helt dækket av guldgul sterktduftende maure.
Under dem laa grønne kornakre og enge, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
