Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
kild og 10, «som trives ved fru Strandens kjøt*
gryter. Bare vi kunde finde en fru Stranden til
dig og ser du, vesle jente —»
Middagen var overdaadig, med nye røtter og
sukkererter paa suppen, fløtesaus til kalvesteken
og en masse jordbær med fløte til dessert. Rose
indrømmet villig at saan mat hadde hun ikke spist
paa aar og dag. Til hun begyndte at le:
«I virkeligheten aldrig. Igrunden har jeg al*
drig spist god mat ser du, Torkild. Det var jo
ikke mammas force at lave mat. Og siden vet du
jeg altid har bodd hos fremmede —. Dette her,
det er som jeg tænker mig Harma Winsnes dette —»
Torkild smilte litt. Han lot sig ikke merke
med det, men det rørte ham i virkeligheten, det
som hun sa. Det var jo i og for sig ikke saa
meget at synes synd paa hende for, at hun aldrig
hadde spist god mat. Men det viste ham likesom
saa anskuelig, hvor forlatt hun var igrunden.
Siden morens død var der ingen mennesker, som
hadde budt hende plads ved sit bord; hun hadde
maattet nøies med at sitte der, hvor pladsen er
aapen for hvemsomhelst, som kan betale for sig.
Hun gik mellem kontoret og pensionatet, mellem
bare fremmede mennesker. Venner hadde hun
ikke; det faldt hende ikke let at slutte sig til folk.
Han saa, naar hun var sammen med hans kame*
rater i hytten og deres bekjendte, hvor umulig det
var hende at slutte sig til denslags mennesker,
som unge ensomme piker i pensionaterne er hen*
vist til. Hun var ikke snerpet eller dømmesyk —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
