Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
armer. Og der var hans mistillid til sig seiv, som
hadde vokset op under hans aarelange jagt efter
det, som altid undveg ham hos hende. Nu turde
han ikke stole paa at han kunde holde hende
fast. — Og da var han vel allerede dømt til at
miste hende —.
Hun skrev til ham efter fjorten dages forløp,
at hun ikke holdt ut paa sanatoriet mellem alle
de fremmede menneskene. Hvis han ikke hadde
noget imot det, vilde hun reise til en sæter
paa Høvringen, hvor hun hadde været før
og likt sig godt; der var meget færre mennesker
og det kostet det halve. Torkild svarte tilbake,
at hun maatte ikke tænke paa prisen, men natur*
ligvis fik hun forsøke et andet sted, siden hun
ikke trivedes der hun var — bare hun vilde love
ham at være forsigtig, ikke gi sig ut paa for lange
turer og slikt. Efter han hadde avsluttet brevet
vovet han sig til at sætte paa nogen ord om hvor
han længtet efter hende.
Saa flyttet hun til Høvringen. — De skrev for
det meste noksaa korte og tørre breve til hinanden;
ikke Torkild heller skrev egentlige kjærlighetsbreve
til hende. Men eftersom tiden gik, blev det oftere
og oftere at baade han og hun føiet nogen smaa
ømme og forte sætninger til sidst i sine breve.
— Da saa Torkild kom op sidst i august til
Høvringen for at hente sin kone, fandt han at
hun var friskere end han hadde vovet at haabe,
og hun var tydelig svært glad for at se ham igjen.
Og siden de var unge mennesker og mand og kone
og de endnu beggeto mere bebreidet sig seiv end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
