Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
nu gik hun kanske og tænkte det var noget an*
gaaende hende, de var blit uvenner om. Og
dette forekom ham farlig. — Hans egen uro øket
hans forbitrelse mot Aksel.
Han ønsket han hadde kunnet finde en for*
klaring. Men nu fik han ingen anledning til at
komme med nogen slik. Han visste hun vilde
aldrig mere bringe saken paa bane. Og det gjorde
hun hellerikke.
I de første dage av oktober fik de besøk av
Roses svenske veninde, frøken Stenbock.
Rose hadde været inde og tat imot hende om
formiddagen, saa hun sat i dagligstuen, da Torkild
kom hjem fra kontoret til middag. Fra det første
øieblik han saa hende, hadde han en overraskende
fornemmelse av at noget i hans sind søkte læng*
selsfuldt ind mot hende.
Han saa at hun var ikke übetinget vakker —
uten i hans øine. Hun var høi og rank, men med
det flate bryst og de smale hofter hadde figuren
dette ynglingeagtige, der nok kan klæ en kvinde
— men bare saalænge hun er blottende ung. Og
Briten var vel ikke langt fra tredive aar. Hendes
håar var deilig, askeblond og brusende, øinene blaa
og huden skjær, men det lange smale ansigt var
litt knoklet med noget fremstaaende kindben og
munden var rød og frisk, men overlæben dækket
ikke rigtig de store hvite fortænder. Alt i alt var
hendes utseende mere behagelig og «stilig» end
vakkert.
Torkild var seiv endel forvirret over det md*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
