Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
ning. Då borde man skiljas i gemensamt mcdli*
tande och sorg —»
«Jeg tror det blir det samme, enten man var gift
eller ikke.» Ogsaa Rose smilte haanlig. Men Tor*
kild saa hvor det smil var forskjellig fra Britens.
For Rose tok sig seiv med i det hendes smil gjaldt.
Den ene foragtet det hun ikke forstod, den anden
forstod tilfulde og foragtet.
«Det er sletikke sikkert man altid har lyst til
at gaa fra hinanden, seiv om man ikke mere har
«vordnaden»,» sa Rose som før. «Seiv om man
trætter og alt slikt — dagen lang. Der er noget
som hetter vanen. Og man har ikke længer saan
forfærdelig vordnad for sig seiv heller —. Og da
er det at man er gift, ialfald en undskyldning, som
man gjemmer sig for sig seiv bakom —»
Torkild følte det som hun klædte ham naken.
At hun kan det, tænkte han i pine. Han turde
ikke se paa Briten, men han indbildte sig at han
visste, hvordan hun nu sat og saa ned. Og han
visste pludselig, hvad det var ved hende, som han
var forelsket i. Som hun var nu, som hun tænkte
og talte i sin stolte og stridbare jomfruelighet, med
sine høispændte krav til alverden og sig seiv, saan
hadde hans elskede været, førend hun kom i hans
hænder og han seiv brøt hende ned. Saan hadde
Rose staat med hele sindet i knop — og ingenting
var sprunget ut hos ham, det var bare visnet
bort —
Men da han langt om længe vovet sig til at se
op, sat Briten med det samme uanfegtede, ufor*
staaende ansigt. En ung pike, som alt det sagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
