Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
VIL
Torkild tænkte det seiv undertiden, det var en
sykelig nærtagenhet, som han ikke burde gi efter
for. Fra tid til anden kom der jo stunder, da
han syntes, det var for en stor del indbildning av
ham, naar han mente det stod saa ilde til mellem
dem. Deres samliv var ikke blit det han hadde
tænkt sig, fordi han hadde forestillet sig at de
begge skulde fole noget slikt ved at være hos
hinanden bestandig, som fru Wegner hadde syntes
at føle hver stund hun hadde sit barn hos sig -
at der skulde være en evig stemning av helg i
deres hjem. - Men han hadde rigtignok aldrig
set et saant egteskap. Det han mest hadde set,
det var, at i et egteskap fornærmet to mennesker
hinanden og taalte fomærmelser, saan at det vilde
været utelukket at man efterpaa hilste paa gaten
den man hadde hat slike scener med, hvis det
hadde været nogen anden end ens sengekamerat.
Giftige ord, vanærende mistanke, uopdragen og
uhøflig opførsel, ugenert egoisme kunde to men*
nesker by hinanden - og naar de begge hadde
skjældt hinanden hæder og ære fra, gik de i seng
sammen og avlet barn.
- De hadde jo neppe vekslet et übehersket
ord, Rose og han. Seiv naar de hadde sagt hin*
anden bitre ting, hadde de da aldrig tilsidesat al*
mindelig høflighet. Og igrunden var det ikke
ofte det var kommet til bitre ord heller. Var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
