Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
alene, danset mest med hinanden om aftnerne og
kom seiv til det samme resultat som sanatorie*
gjesterne, at igrunden var de svært lykkelige.
At de i saa høi grad var henvist til hinanden,
kunde jo baade være godt og det motsatte. Hver*
gang de hadde været sammen med andre folk,
følte de, hvor de allikevel hørte til hinanden, netop
de to. Men det at de aldrig traf paa nogen, de
brød sig om at omgaaes større og altid sat alene
sammen hjemme hos sig seiv, gjorde at de ofte
hadde svært litet at snakke om. Bøker, aviserne,
haven og huset kunde ikke fylde den uendelige
række av dage, hvis monotoni bare blev avbrutt
av Torkilds jagtturer. Og i alle de lange timer de
tidde sammen, vekslende nogen likegyldige og til=
fældige ord nu og da, tænkte de begge det samme
— det behøvde vel ikke at være saan. To som
elsker hinanden, kjeder sig vel aldrig sammen —.
De reiste ind til byen av og til for at gaa i
teatret eller paa en koncert. Men de hadde saa
godt som ingen bekjendte derinde. Lund og
Helsing kom ut en sjelden gang, men de hadde
fremdeles hytten, hvor de holdt til sin meste fritid
og det var jo paa en helt anden kant. løvrig om*
gikkes de ikke stort andre end ingeniør Lieds.
Rose var stadig sammen med fruen, ikke fordi
hun likte hende, men Mary dyrket bekjendtskapet
ivrig, fordi Rose lot hende snakke bestandig og
seiv sa saa svært litet —.
En aften sidst paa vinteren, da Torkild sat inde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
