Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
kone. «Ja —du maa jo synes det er en deilig fa*
milie, du har giftet dig ind i —.»
«Din familie kjendte jeg da likesaa godt som
du, hadde jeg nær sagt.» Hun la hænderne paa
hans skuldre, tvang ham ned til sig og kysset
ham paa panden. «Det var vel bare du og jeg,
som ikke kjendte os seiv saa godt som vi
trodde —.»
Dagen efter, da Torkild og Doris gik en tur
sammen, snakket han med hende om det. Men
hun erklærte bestemt, hun vilde tilbake til Kjø*
benhavn. Og det sidste svar hun gav paa alle
hans overtalelsesforsøk, det var at hun sa i en
tone, som var mere grætten end noget andet:
«Forresten saa gaar der en mand dernede, som
hetter Jens Lihme. Og ham har jeg altsaa lovet
at gifte mig med i næste maaned.»
Torkild gik en stund og tidde stille. Han
undret sig paa om der var noget sandt i det hun
der fortalte.
«Du sier det ikke som du var overvældende
forelsket i din forlovede,» vaaget han sig til at si
tilslut.
«Forelsket!» Doris lo litt. «Jens er ikke en
mand, man forelsker sig i. Jeg allermindst. Han
er den eneste mand, ser du, der aldrig har villet
mig andet end godt, aldrig har løiet for mig,
aldrig forsøkt at misbruke mig. Han har latt
sig misbruke av mig, latt mig lyve sig fuld, latt
mig pine og plage sig næsten tildøde. — Og han
vil ha mig endda for alt han vet om mig. Slik jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
