Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
hun dunkelt, at Aksel mente at snakke om ting,
som hun følte det som en fornærmelse at maatte
høre paa.
«Har du glemt jeg er gift?» spurte hun og
tvang sig til at tale jevnt og rolig. «Jeg synes
det burde være nok for dig. At jeg ikke skulde
behøve at minde dig om at jeg er gift med din
bror.»
«Mener du virkelig,» sa Aksel langsomt, «at
enten Torkild eller jeg har kunnet faa nogen følelse
av at vi er brødre. Det er jo netop det, Rose —
bror, alt som det ordet kunde bety, det er vi blit
ribbet for. De samme to mennesker som satte os
begge — os og Doris ogsaa — i verden, negtet
os hjem og søskende og farskjærlighet og mors*
kjærlighet og vern og barndomslykke. En fælles
ulykke over os alle tre, det er alt vi har hat sam*
men. Da vi tre søskende lærte at kjende hinanden,,
var vi voksne. Da vi omsider møttes igjen i vor
fars hus, var vi like fremmede for hinanden — jeg
ialfald var det overfor mine søskende — som tre
ulver, der slumper til at dætte opi samme ulve*
grav —»
«Ja jeg forstaar det nok,» sa Rose sagte. Hen*
des første opblussende vrede var veget for med*
følelse, mens han talte.
«Forstaar du, hvor umulig det er under saanne
forhold at forlange, at Torkild og jeg skal føle
broderlig for hinanden. Han har sgu aldrig gjort
det han heller —»
«Det tror jeg du tar feil i,» sa Rose sagte.
«Torkild har svært megen familiefølelse — trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
