Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
længtes efter det altsammen. — Den første
tiden de var gifte —. Og den tiden de ventet
barnet —.
Det kom over hende som en pludselig kvæ*
lende angst. Det kunde ikke være forbi — de
kunde ikke ha ødslet bort alt det meget, de hadde
eiet sammen. Det kunde ikke være sandt at han
ikke elsket hende mere — at hun ikke elsket ham
— at nu var det slut mellem dem og ingen vei
videre. Det maatte kunne gjøres omigjen, alt det
som var blit galt. Naar hun tænkte paa alt det
ekle, hun netop hadde set — saa følte hun jo,
det var bare hos Torkild hun hørte til. Han
var ikke slik —.
Du evige gud — og saa alt det hun fra tid til
anden hadde beskyldt ham for i sit hjerte. Det
var jo vanvid av hende. Hvad hadde hun savnet
i deres samliv —. Intet andet end det hun seiv
ikke kunde gi - ikke hadde giddet gi. Hun
hadde ikke giddet anstrenge sig, slippe sig seiv
avsyne. Fra tid til anden, naar han hadde revet
hende med, saa hadde hun jo været lykkelig. Men
altid faldt hun tilbake til den gamle selvbeskuelsen
og selvoptagethet — og det hadde hun bebreidet
ham —.
Var det noget under om han var blit træt av
hende tilslut. Ikke orket at slaas om hende mere,
som Aksel hadde sagt. Et saant umulig menneske
hun hadde været bestandig —.
Og hvor hun hadde ødelagt sig seiv med det.
Hvor meget mere hun hadde været værd som ung
pike _ hvor hun var blit forringet i disse aar hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
