Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Var der et fnugg av sandhet i de gemene
linjerne. saa var det vel at Aksel hadde opført sig
pøbelagtig -.
Han hadde set at der laa et lturevet rotogran
av ham nede i stuen i middags. Det var det hun
hadde brændt, da hun var inde ved oven siden -
det var borte, da han kom ind til te.
Men da var det jo mest sandsynlig, hun var
blit sint paa Aksel -. Saa meget var der vel i
det, at de hadde hat en samtale, som kanske han
virkelig ikke skulde hørt paa. Men han var viss
paa, Aksel alene hadde skyld - hun hadde ikke
gjort noget, hun nu bebreidet sig.
- At han i det hele ikke kunde hindre at den
mulighet faldt ham ind - hun angret, hun rev
istykker hans billede i forbitrelse over det han
hadde dradd hende ut i —.
«Jeg tror det jo ikke - jeg tror det jo ikke -»
han bet tænderne sammen og stønnet.
Du evige gud - at slikt kan ske og en mand
ikke verge sig mot det. - En æreløs slyngel eller
flere sætter sig ned, skriver et anonymt brev, sen*
der det til en mand - og han kan ikke verge sig
mot det. Ikke verge sin hustru mot et navnløst
krapyls bakvaskelse, ikke faa fat i fyrerne og
banke dem flate som lus. Han kan ikke verge
sig mot at de gjør ham ondt med sin feige ugjer*
ning, ikke slette gemenheten ut av sin hjerne -
han brænder brevet, men ordene har ætt sig ind i
hans sjæl, tærer, piner, forgifter, avler tanker han
seiv skammer sig ved, mot sin vilje ser han syner
for sig, som — gud fader at slikt kan ske —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
