Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
«Synes du der var nogenting, som tydet paa
det,» spurte hun haanlig.
Torkild blev hvit i ansigtet:
«Nei.»
Igjen stod de og stirret hinanden ind i øinene.
«Ja Rose. Jeg indrømmer du har ret til at
bebreide mig — uendelig, uendelig.»
«Det var ikke for at bebreide dig, jeg kom
hitind,» sa hun pludselig i en helt anden tone.
«Kanhænde det er berettiget at du har tænkt
og følt slik. Seiv om jeg ikke helt skjønner det.
Jeg skjønner ialfald at du kunde ha grund til at
minde mig om at dine følelser ogsaa betød noget —.
Det er jo det som jeg er kommen til at indse —
det var det jeg vilde sagt dig — jeg har været
egoistisk i den tid vi har været gift.
Jeg forstaar det nu, du har ikke kunnet være
lykkelig med mig. Jeg burde husket paa det —
du er saa nærtagende, jeg er vel mere robust saan.
Jeg har været saa optat av mig seiv — det er der*
for det er gaat galt. Jeg skulde tænkt paa dig
isteden, forsøkt at forståa, hvordan du ser paa
tingene, hvordan du føler det —.
Men jeg tror ikke jeg er saan mere. Jeg er
viss paa, det skal bli helt anderledes mellem os
nu —»
Hun gik hen og la hænderne om hans nakke.
«Ikkesandt — tror du ikke det du ogsaa. Jeg
vet jeg kan love dig, jeg skal bli rent, rent ånder*
ledes. Jeg vil det nu — av al min evne vil jeg
arbeide paa at du og jeg skal bli lykkelige.»
Han løsnet varsomt hendes hænder fra sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
