Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
at overbevise mig om din kjærlighet Torkild !»
Hans navn blev bare et litet ræd gisp, da han
knuste hende mot sit bryst.
Han løftet hende op i sine armer og brøt
hende sammen som et litet ting. Hun kom sig
ikke engang til at gjøre nogen motstand — skræmt
av den vildskap, hun aldrig hadde visst fandtes
til, lukket hun bare øinene haardt i og laa übe*
vægelig under hans rasende kjærtegn —.
Da hun langt om længe vaaget sig til at se
op, laa han urørlig ved siden av hende, næsegrus
med ansigtet ned i puten. Hun hørte han tok et
tungt, stønnende aandedrag fra tid til anden.
Hans læselampe med den grønne glasskjerm
stod og lyste paa dragkisten borte i kroken. Det
slog hende saa voldsomt, hvor uendelig fredelig
det lille sparsomt møblerte soveværelse saa ut —.
Torkild rørte sig ikke, da hun forsigtig drog
sig unna hans arm, smøg ut av sengen og bort til
døren.
Kommen ind paa sit eget værelse blev hun
staaende et øieblik med fingrene om nøklen. Hun
skalv av angst og hendes første indskydelse var at
laase døren. Men paa samme tid var der en uklar
fornemmelse etsteds i hendes oprørte, forvirrede
hjerte — hvis han nu kom efter hende og fandt
døren laast. Dunkelt begrep hun at han vilde
føle det som en krænkelse — og hun vilde ikke
krænke ham. Som et utydelig minde stod det
for hende — at hun hadde været forbitret paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
