Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
ham, villet saare ham saa haardt hun kunde. Men
hun var ikke forbitret paa ham nu og hun hadde
ikke noget ønske længer om at gjøre ham ondt.
Hun famlet sig iseng uten at tænde lys. Da
hun strakte sig ut mellem de kjølige laken, sanset
hun at hendes legeme var ømt som efter en mis*
handling. Og hun undret sig svakt over at der
ikke fandtes en skygge av vrede mot Torkild i
hendes sind —.
Hun eiet ikke en klar tanke i sin hjerne. Og
hun følte at det var deilig ikke at kunne tænke
mat.
Taarerne kom strømmende, stilt og ustanselig.
Det var saa utænkelig godt at ligge og graate slik.
Hun presset den gode, kolde pute ind under kindet
og laa og graat sig isøvn.
XI.
Da hun vaagnet om morgenen og erindringen
om alt, som var hændt, vendte tilbake, kjendtes
det som en overmægtig angst. Et øieblik følte
hun en næsten uimotstaaelig drift til at lægge sig
ned,, forsake at flygte tilbake til søvnen og natten
for den dag, hun var ræd for at møte.
Lyset i værelset virket saa uvant, underlig
blændende — det var blit klarveir efter den lange
regnperiode. Hun stod op og gik til verandadøren
— det var taake, men den var matgylden og him*
len dæmret blekblaa igjennem; de smaa epletrær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
