Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
Inat hadde forandret alting. De hadde gaat side
om side herhjemme og tiet — de kunde ikke det
mere, efter de mat hadde vendt sig mot hinanden,
set hinanden i øinene som mat, talt ut med hin*
anden som mat —.
Og saa længtet hun efter ham nu — paa en
maate som hun aldrig hadde gjort før. Det var
som hun halvveis var ræd ham — og dog droges
hun mot ham paa et vis som aldrig tidligere.
Hun hadde set som et glimt av et ansigt bak det
hun var fortrolig med, som hun trodde var hendes
mands — et, han aldrig hadde vist hende, og det
var en skjærende smerte at tænke, det skulde hun
aldrig lære at kjende. Hun følte, der var saa
usigelig meget som kunde været. Og nu var
det forsent.
Snart kom den dag, da de mange smaa gjøremaal
ikke mere ventet paa hende. Og hun skulde ikke
gaa og overlate dem til en anden. De vilde holde
op at være der. Dette hjemmet deres vilde holde
op at være — som et uvirkelig blændverk vilde
det opløses og utslettes.
Hun gik ind i dagligstuen og saa paa sine
chrysantemum, lugtet til dem og tok med haanden
om den ene blomsterklase efter den anden. Lyse*
røde, brune, gule og hvite — hun hadde seksten
krukker ialt, stiklinger hun seiv hadde opelsket av
de planter, Torkild hadde hat med fra byen ifjor
høst og iforfjors. Og nede i den store lyse rulle*
kjelderen stod hendes roser og pelargonier paa
hylderne, svibelløkene paa gulvet under omvendte
kasser; de smaa parisersviblerne hadde hun tænkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
