Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
paa den fra sig — visste bare han maatte ha hende
tilbake. Da han kom hjem, gik han like op paa
hendes værelse, famlet sig i mørket bort til hendes
seng og kastet sig ned over den. Der laa et litet
plag sammenfoldet ovenpaa teppet, tyndt og mykt
med en svak duft av hendes legeme — natkjolen
hendes. Han boret ansigtet ned i den:
«Du faar nok komme tilbake til gutten din
du Rose — han kan nok ikke være uten dig —.»
Men da han hadde lagt sig, begyndte hans
tanker den evige ørkenvandring gjennem deres for=
tid og fremtid —.
Dagene gik. De skrev til hinanden og rørte
ikke ved spørsmaalet om skilsmisse; de skrev
begge som hun bare var borte paa et almindelig
besøk. Torkild fortalte om Doris, som han hadde
hat flere lange brever fra; hun var henrykt over
sit pariserophold, bodde hos en professorenke,
hadde svært meget at gjøre, men var ogsaa meget
utbuden; hun var blit kjendt med flere elskvær*
dige folk, baade franske, finske og andre utlæn*
dinger.
— De hadde jo begge tænkt det samme, om det
nu ogsaa hang saan sammen med hendes pariser*
reise, som hun fortalte, eller om det ikke var mere
eller mindre opdigtet. Torkild hadde til og med
tænkt paa muligheten av, at hun slet ikke reiste
til Paris. Men da hendes brever nu kom saa
hyppig, var han mere end villig til at tro paa alt
hun fortalte. Dødsens træt og forpint som han
følte sig, orket han ikke at tænke, han skulde faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
