Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XII - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
ogsaa ind til mig saa mange jeg kan faa
plads til.
Jeg synes det er saa usigelig ondt at dette
er slutten. Og jeg tænker paa, hadde vor lille
gut levet; jeg sørger saan over ham. Jeg har
tænkt paa ham hver dag i disse aarene. Men
du har vist ret — nu vilde det være for sent.
Godnat kjære gut, lev vel.
Din hengivne
Rose.
I mars, da der kom vaardrag i luften, reiste
Torkild op til Berittjernsæteren og laa der til
over paaske, da hans permission var utløpen.
Han vendte tilbake til sit arbeide, solbrændt
som han aldrig før hadde været i sit liv — og
han visste seiv, han var sundere paa krop og sjæl
end han hadde følt sig siden den allerførste tid
han var gift med Rose.
XIII.
Det var etpar maaneder efter han var kommet
tilbake, en dag sidst i juni, at Torkild, da han
kom paa kontoret, fandt et brev til sig. Skriften
forekom ham bekjendt, uten han kunde erindre,
hvis det var. Da han aapnet det, saa han til sin
uhyre forbauselse, det var fra Aksel. Det lød:
Kjære Torkild1
Jeg venter ikke andet end at du skal blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
