Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
følte det bestandig — det jeg kunde gi hende, det
var allikevel som en second class kjærlighet. Og
at der var en anden, som jeg kunde elsket paa en
helt, helt anden maate, saa meget rikere og dypere
og finere. Og herregud det at føle at de bedste
muligheter i en seiv aldrig skal faa komme til ut*
foldelse —.
— Ja nu tænker jeg jo litt anderledes, forstaar
du. Jeg mener jo nu at jeg skal kunne gi Agda
— og især barna, om vi faar nogen og hende som
mor — følelser der har like stor menneskelig
værdi —.»
De sat tause og saa utover fjorden. Den laa
blekt fiolet nu i den daglyse aften. Op paa ve*
randaen, hvor de sat, kom et følge smaapiker i tolv—
trettenaarsalderen — opløste fletter, støvede klær
og fottøi, hete røde kinder og bører av blomster
og løy i armene og tytende ut av rypesækkerne.
«Aa gid jeg tror jeg dør, saa tørst er jeg,» sa
de i munden paa hinanden.
En blev staaende opreist, det var hende som
skulde gaa ind og bestille. Men det tok tid før
de blev enige om det skulde være rød brus eller
citronbrus eller ingefærøl. Endelig lot det til at
være avgjort. Jentungen strøk ind.
«Og saa en tiøres chokolade,» skrek en efter
hende. «Fløtechokolade med nøt! Husk nøt da
Margit I»
«Jeg tror jeg har gaat mindst tre mil idag,»
sa en.
«Ja gid tre mil — det har vi da mindst —.»
«Aa gid saa træt jeg er —.» Og barna øste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
