Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
til mit eget og lune med der -. Jeg kan vist ikke
forklare dig det —.»
«Jo. Jeg skjønner, hvad du mener —»
«Naaja. Saa får altsaa dævelen i mig. Og
efter jeg hadde opført mig saan mot dig den afte*
nen, saa har jeg været fanden i vold helt siden —
mere og mindre. Slutten blev, at efter vi hadde
stængt fars hus den kvelden og fulgt Doris paa
toget, og Rose og jeg skulde ligge over paa hotel
i Fredrikshald, saa trængte jeg ind til hende og
foranstaltet en desperat scene. Jeg var jo dengang i
en sindsstemning, da jeg hatet hende og dig og
Agda og mig seiv — særlig mig seiv da. Det
endte altsaa med at hun viste mig døren — hun
hadde forresten bedt mig gaa flere ganger — og
da jeg blev staaende, gav hun mig en ørefik —.»
Aksel sat stille som han ventet, broren skulde
si noget. Men da Torkild taug, spurte han:
«Har hun ikke fortalt dig det?»
«Nei. — — Men jeg fik et anonymt brev om
dere morgenen efter,» sa Torkild om litt sagte.
Aksel saa paa sin bror. Men Torkild stirret
ut over fjorden.
«Var det det som —?» hvisket han ganske
saSte-
«Om det hadde noget at gjøre med det at vi blev
separeret straks efter, mener du ? Ikke direkte. Hun
aner selvfølgelig ingenting om dette brevet. Men det
fik jo mig til at tænke over ett og andet. Saa
kom det til enslags opgjør, og saa blev vi enige
om at gaa hver vor vei —.»
Om en stund spurte Torkild pludselig lavmælt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
