Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
«Bare mye tykkere,» ropte hun leende; hun
sprang ned trappen for at se, hvor barna var
blit av.
Han smilte, da han gik hjemover om natten og
tænkte paa hendes kys — det moderlige idag og
alle de andre før i tiden. Vist hadde hun ret,
lille søte fornuftige gode Betzy — han hadde nok
blit lykkelig med hende paa en maate —.
— Han tænkte paa Aksel og Agda
— Kan man ikke faa den ene, saa nøier man
sig med en anden — eller flere andre — det kom
mer ut paa ett — i første omgang. En forsigtig
mand verner om sit polygamiske instinkt. Sætte
alt ind paa ett kort, det er høit spil —.
Men som han strøk avsted gjennem skogen i
den lyse sommernat, var der som et vildt og dan*
sende overmod i hans sind. Saa vidunderlig det
hadde været allikevel — det høie spil — saa for*
brændende søt en lykke han hadde oplevet — der
hadde jo været de nætter og dage — naar han tænkte
paa dem, saa kunde det næsten være det samme
om han hadde tapt tilslut. Om det nu var
forbi —.
Hvad var det nu han hadde skrevet til hende
— at han kunde ikke si med sandhet, han ønsket
det usket som hadde været mellem dem, men han
ønsket han kunde ønske. — Sludder, sludder. Aa
han hadde været syk paa sjæl og krop da han
skrev det. Ingen mand i verden som hadde sin
fulde, sunde forstand, ønsket noget slikt. Det var
jo at ønske man var en anden end man var —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
