Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Lihme rystet paa hodet:
«Hun har været i Hamburg hele tiden. En
veninde av hende, som var dernede, ekspederte
brevene fra og til hende.»
«Jeg hadde enslags anelse,» sa Torkild sagte.
«Jeg følte at jeg burde — set og faat ordentlig
greie paa det. Men jeg orket ikke — eller turde
ikke. Og da hun skrev saa utførlig, fortalte saa
meget og paa saan en overbevisende maate —
jeg var bare altfor villig til at la mig over*
bevise —.»
Over Lihmes ansigt gik en trækning av usige*
lig lidelse:
«Det er jo det at hun er saa —. Alt hvad
hun udmaler sig av rørende og lystig og rædsels*
fuldt — det bliver som virkelig for hende. Hun
tror jo paa en maade seiv paa det, naar hun for*
tæller de eventyr, hendes fantasi har lavet, som
noget der er hændt hende.» Han stanset et øie*
blik og trak veiret. Og i et sekund syntes Tor*
kild at han saa tilbunds i det, som den mand
hadde lidt, der elsket Doris.
«Jeg tror det har hjulpet hende igennem den
sidste vinter, da hun gik dernede i det skrække*
lige pensionat — at skrive disse breve til Dem og
sin anden bror, om udflugter og atelierfester og
koncerter hun var til i Paris. Hun har jo fortalt
mig om det — disse kort hun sendte fra Regence
og andre kafeer og lod pigerne i pensionatet skrive
navne paa, som hun fandt op. Og paa samme
tid — modsætningen mellem det hun fortalte Dem
og de omstændigheder, hvorunder hun virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
