Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Pludselig slåp hun Torkild og sank tilbake i
puterne.
«Hvor blev Jens av?»
Torkild svelget nogen ganger, før han kunde
svare:
«Han gik vist ind i den andre stuen.»
«Aa bed ham komme ind til mig litt da
— Aa Jens, vil du ikke ta paa dig og gaa ut en
times tid. Torkild og jeg vil gjerne snakke litt
alene sammen, du. Saa kan vi spise,
naar du kommer igjen. Stakkar —,» hun strøk
ham over kindet «— du har ikke været ute det
mindste jo, hverken igaar eller idag. Og saa gaa
bortom fru Jespersen er du snild og si, hun skal
komme opom med Ivar ved sekstiden. Tak skal
du ha —.»
Torkild hørte med en underlig såar fornem*
meise i sindet, hvordan hun snakket — skjødesløst
kommanderende — til den mand, der hadde sam*
let hende op som et litet menneskevrak og baaret
hende til sit hjem for at hun skulde faa dø i fred.
OgJens Lihme sa ja og gik som han var vant til at
lystre hende.
«Hvordan synes du han er?» spurte Doris.
«Aa du kan vel tænke dig, hvad jeg synes om
ham,» sa Torkild. Han stemme var endda tung
av tilbaketrængt graat.
«Ja —. Jeg pleier at kalde ham Guds lille ven
— du vet Fioretti, har du læst den? Jens har
læst den høit for mig — han læser for mig om
nætterne, naar jeg ikke faar sove. Og munken i
enge kalder jeg ham, naar han bringer mig blom*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
