Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
og jeg fik lirket ut av hende alt mulig om det.
Det var en gammel tysk agent Heinrichs — og
en aften jeg var ute og spaserte med Olga, traf vi
ham, og da blev han nærgaaende mot mig ogsaa,
men saa blev jeg ræd og han var saa væmmelig,
syntes jeg, at jeg blev skræmt tilbake til dydens
sti for lange tider. Men netop tanken paa det
væmmelige blev ved at tgge og hidse mig ogsaa
— og jeg har opsøkt det motbydeligste gang paa
gang — likesom for at faa vite om det da aldrig
blev for meget for mig — saan at nu maatte sjæl
og krop gaa fra hverandre hos mig —.»
«Doris, Doris,» Torkild strøk over hendes håar
og hendes kinder. «Du maa ikke snakke saa
meget —.»
«Aa pyt, nu er der ingenting at spare paa.
Jeg vil du skal vite, hvad du tar paa dig, forstaar
du, naar du tar mit barn til dig. Du skal vite,
hvordan Ivars mor er.»
Torkild bøiet sig og kysset søsteren.
«Du har hat det saa vondt bestandig, Doris.
Jeg skal forsøke at stelle det slik, at din lille gut
faar det godt mens han er barn. Fredet og godt
og sundt.»
«Ja det er det,» sa hun sagte. «Jeg husker
dengang vi bodde i Teresegaten. De eftermidda*
gene naar jeg gik og ruslet alene der i de fæle
mørke halvtomme værelserne vore. Mutters alene.
Du opover i Aker og mor paa sengen inde i vort
værelse. Eller hun gik og rotet i kjøkkenet. Du
skal huske, hun var aldrig mot mig saan som mot
dig — hun snakket jo aldrig til mig, gik bare der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
