Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Og saa at jeg har et barn. Som aldrig skal
komme til at kjende mig. Som jeg ikke tør
kryste ind til mig og kysse for ikke at smitte
ham —.»
Torkild sat hvit og stivnet og stirret paa det
lille uttærede ansigt. Omkring næsen og nedover
rundt munden var hun blit saa mager, at hele
overkjævens bue syntes. Og det sorte håar var
strammet bort fra panden med etpar store gule
babysløifer og det elendige døende legeme svøpt
i en broget karnevalsdragt.
«Jeg forstaar det ikke,» hvisket han i den
yderste rædsel. «At det er mulig. Lille søsteren
min — og vi har gaat sammen i aar og dag —
mens vi var barn — og da vi var unge — og jeg
har ikke visst et eneste gran!»
«Du har jo altid været glad i nogen du. Du
var glad i mor og i fru Wegner og i Rose — du
var ikke saan som jeg. Jeg vilde nok ogsaa gjerne
være glad i — men det var likesom hjertet mit
holdt op at vokse dengangen, fordi det fik for
litet mat. Jeg vilde ogsaa gjerne være glad i —
men jeg kunde likesom ikke før nogen kom først
og sa de var glad i mig. — Men det har ingen
været uten Jens. Og det kunde ikke hjælpe mig
nogen ting. Hvis han hadde tat mig rigtig haardt
en eneste gang — hadde han været sterk og frisk,
men han er jo krøbling stakkars, saa han turde
ikke det. Og hadde han været en frisk, sterk mand,
som visste han kunde kjæmpe sig til en lykke her
i verden, saa hadde han aldrig blit ved og elsket
mig i alle disse aarene. Jeg har pint ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
