Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
DER VENTES
med Halefjerene efter en tredje. Eller endelig at høre Hr. Sthyr udi stor
Forfjamskelse erklære sig for den klogeste Mand i Laget. For ikke at tale om Hr. Rump,
naar han finder Maalet for sit Liv og sin Politik deri: ikke at faa de forsømte Børn
straffede saa lidt som muligt.
Alt saadant faar mange Mennesker til at le.
Til Skade for os Alle er det, at Statens Velfærd er i Hænderne paa syv Mænd,
der driver afsted uden Maal og Med. Eller tror man maaske, de har noget Maal
udover deres egne Personer? Tror man maaske, de ligger og tumler med de
stakkels Love, fordi deres Hjærte er i de Krav, som Lovene skal opfylde? De syv
Mænds Ærgærrighed gaar sikkert ikke videre end til overhovedet at faa noget ført
igennem, saa de kan sige: Det har vi gjort! Hvad de utvivlsomt ikke vil undlade,
selv om det, der blev gjort, var mere eller mindre uforsvarligt.
Om de syv Mænd overhovedet repræsenterer Noget — formelt er de som
bekendt ganske uden Forbindelse med Omverdenen — er det i hvert Fald en
Civilisation, der snart kun er tilbage i Ruiner, og hvis Mænd det derfor er en Ynk at
se i Højsædet. Tilbage i Højre staar egenlig kun en Del Kontormennesker, der
plager os med deres Bureaukratisme, saavidt deres fattige Kræfter strækker til, og
nogle store Jordbrugere, der sidder omkring paa deres Gaarde og gaber som
Lærkeunger efter det Toldbeskyttelsens Spyt, i hvilket de tror at finde Stimulans for den
svindende Livskraft. Det brede Gros, der en Gang stod bag Junkerne og
Bureaukratiet, har lidt efter lidt udskilt sig i selvtænkende Individei og har enten forladt
Rækkerne eller tænker stærkt paa at gøre det. Om ikke for andet, saa flyr de for
Højrenavnet.
Hvem burde da regere i Landet? Naturligvis de, der skaber fra Dag til anden
og Aaret igennem de aandelige og materielle Værdier, ved hvilke Landet Danmark
holdes oppe. Men næsten alle disse Mennesker findes ovre i det frisindede
Demokrati. Dette Demokrati rummer omtrent alle de Medborgere, der overhovedet
tager sig noget nyttigt for: Bonden og Arbejderen, Digteren og Videnskabsmanden.
Og naar L. C. Nielsen kaldte Landet en Ruin, passer Billedet ikke i den Udførelse,
han gav det, men kun forsaavidt, som det Demokrati, i hvis Billede Nutidens
Danmark skabtes, endnu ikke har faaet Kronen over sit Værk, derved at dets Mænd
har faaet Magten og Ansvaret for Landets Styrelse.
Venstre-Reformpartiet er det fyldigste Udtryk for Demokratiet, og derfor burde
dette Parti til Regeringen. Partiet har selv Følelsen af, at dette er Opgaven, og
havde det i sin Midte en Tordenskjold, sendte det ham vel ogsaa hen under Hr.
Hørrings Vinduer og lod ham raabe: Hvad Pokker nøler.I efter! Ved I ikke, at
Tiden er udløben! Men nu har Partiet ingen Lykkehelt iblandt sig. Det er Mænd
af nøgtern Forstandighed og megen Besindighed, der finder mere Behag i en anden
Taktik. De forholder sig roligt afventende og fordriver Tiden med et besindigt
Arbejde for gode og nyttige Reformer. Med glad Sindsro ser de Modparten
opløses og afsvækkes og venter den Dag nær eller mindre nær, da Hjælpeløsheden
hos de andre er saa stor, at Magten falder dem ud af de visne Hænder. Og naar
det bebrejdes Venstre-Reformpartiets Mænd, at de øder Tiden, den kostbare Tid,
paa en ugudelig Mængde Smaatterier af den ringest tænkelige reelle Værdi, saa
svarer de: Det er jo netop Hemmeligheden i vor Taktik. Vi lukker ikke Munden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
