Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
KÆRLIGHEDENS ORM
Saa stod han da forpustet i sit Hjem. Forgæves søgte han rundt i de oplyste,
tomme Stuer.
»Hvor er hun?« skreg han. »Hvor er hun? Skal du ikke vide, hvor din Frue er?«
Pigen skælvede:
»Hvert Øjeblik venter jeg hende, saa sandt der er en Gudl Varmt og lyst
skulde her være, til hun kom igen. Festligt skulde her være.«
»Her skal blive festligt!« Og han knugede Ridepiskens Skaft, saa Knoerne blev
hvidt Ben.
Pigen luskede af.
Ægtemanden slængede Pisken hen i en Krog, gik igen en Runde i de festlige
Stuer og slukkede, hvad der var tændt af overflødigt Lys. Men i Sovekammeret
lod han brænde alt, hvad lyste bag dæmpende Skærme. Og der lagde han friske
Knuder i den knitrende Kamin. Og han sprøjtede vellugtende Vande i den lune
Luft og lagde Røgelse paa den varme Ovn.
Saa vendte han tilbage igen i sin egen Stue. Tog et Gevær ned af Samlingen, der
prydede den ene Væg, prøvede Laasen omhyggeligt og lagde Patroner i. Hængte
det roligt op igen. Gik saa frem og tilbage og ventede.
Det var jo nemt nok at sige til sig selv: Daare, som du var! Gaa hen og lade
sig skille fra Kone og Børn for at gifte sig igen med en fraskilt Kone I Hvis første
Mand oven i Købet var en Hædersmand! Men for Pokker — det var jo dog Liv
alligevel — trods alt I Fortærende, udhulende, marvædende — indrømmet alt
sammen, I uangribelige Hæderlighedens Apostle 1 Men naar man nu ikke vil nøjes
med det, I kalder Lykke — og som ikke er andet end for lunkent Vand at regne 1
Og de skulde alligevel faa Ret i deres selvsikre Forudsigelser 1 Muligen. Men de
skulde aldrig i Evighed faa at se, de fik Ret! Som han glædede sig, satanisk,
vellystigt! Først dræbe ham, hvem han end var, saa hun saa’ paa det, og saa tvinge
hende. Det skulde blive en Nat. Helvedes Aander skulde vaande sig af Lyst. Og
saa i Morgen over alle Bjærge!
Uret paa Konsollen slog Midnat. Han trak det op med rystende Haand bare
for at vise sig selv, han var rolig. Ikke Spor af overspændt.
Endelig! Der har vi dem! Han lyttede. Han var belavet.
Men det, Døren gik op for, bragte ham alligevel ud af Fatning.
Det havde han dog ikke ventet! Der stod tøvende i Døraabningen hans
Forgænger i Ægteskabet, hans Kones første Mand, med en Buket udsøgte Blomster i
sin behandskede Haand.
Den fraskilte Mand som Elsker!
De to Herrer maalte hinanden i Tavshed et Øjeblik.
»Genér Dem ikke«, sagde Ægtemanden.
»De generede Dem ikke—dengang«, sagde den forhenværende, traadte resolut
over Tærskelen og lagde Buketten fra sig paa et Bord.
»Beklager, Fruen ikke er hjemme«, kom det dirrende fra Ægtemanden.
»I lige Maade«, sagde Elskeren og krængede roligt de aftagne Handsker
sammen. »Maa for øvrigt snart være her«, fortsatte han og saa’ paa sit Ur.
»Er De gal, Mand?« sagde Ægtefællen, da Elskeren uden videre satte sig tilrette
i en Stol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
