Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
OM LIVSANSKUELSE 24
Perspektiv. Derude hvor vi er ene med os selv, hvor vi blive klare over de
Indtryk, Livet har givet os, og hvor vi lærer det Liv at forstaa, vi til daglig lever.
Det daglige Liv I Hvor er det ikke vanskeligt at faa fat paa, saadan ganske
ligetil som vi og netop vi lever det i vore Dage, uden Besmykkelse og Forsiring,
uden Overdrivelse eller Formindskelse. Vi vil saa gerne se det fra en ophidset
Fantasis nervøse Højdepunkter, vi har saa nemt ved at sætte os i Positur og slaa
paa Tromme og skraale op, og saa svært ved at se det store og dybe i de smaa
Ting, som hænder os fra Time til Time. Digterne har narret os saa tit. Gjort os
til et Folk af Lyrikere. Uvirkelige. Romantiske. Eller for at sige Sandheden:
umandige, daadløse, fremmede for Livets daglige Krav. Men de Mænd, der har haft
Evne til at forny Livet for sig selv og maaske undertiden ogsaa for andre, det er
ikke dem, der har trængt til andres Drømme og andres Ord, vi ved jo saa godt,
at det er dem, ene og alene dem, der har set Livets Uendelighed i alt det, der
udgjorde deres eget daglige Liv. Vi lever jo ikke længere i Røverromanernes
Tid. Som Maeterlinck siger i den sjældne og vidunderlige Afhandling, han har
kaldt Hverdagens Tragik: Har jeg naaet det interessanteste Punkt i min Tilværelse
i det Øjeblik, da jeg flygter for en dragen Kaarde? Eller er det altid under et Kys, at
Livet staar for mig i sin største Herlighed? Og han tilføjer disse modige og dybe
Ord: Der er en Hverdagens Tragik, som er langt dybere og mere virkelig og langt
mere i Overensstemmelse med vort egentlige Vasen end de store Begivenheders Tragik.
Det er let at føie den, men det er vanskeligt at pege paa den, fordi denne dybe Tragik
angaar ikke blot det legemlige eller det sjtslelige. Her drejer det sig ikke om Menneskenes
indbyrdes Kampe, saa lidt som om den evige Strid om Lidenskab og Pligt. Det galder
snarere om at vise det forunderlige, der er i det blot at leve. Det galder snarere om at
vise en enkelt Sjals Hvilen i sig selv niidt i en urolig, bølgende Vrimmel. Det galder
snarere om at faa vore Øren aabnede, saa at vi, ovenover Forstandetis og Følelsens
daglige Tale, kunne høre den højtidelige og uophørlige Samtale, et Menneske fører med
sin Skæbne, om at lære os at følge et Menneskes vaklende og smertefulde Skridt, naar
han nærmer sig eller fjamer sig fra sin Sandhed, sin Skønhed og sin Gud.
Ikke sandt! Det er det daglige Liv, der bærer vore Tanker. Det er de smaa
og daglige Hændelser, der spejler det store og det dybe og det uendelige. Og
endnu snevrere: det er de smaa Ting, vi husker, naar vi er ene og ærlige. Jeg
vil spørge Dig, som nu sidder ene og læser dette, om jeg ikke har Ret. Tænk
Dig om, Du som er vant til at være ene, Du som om Aftenen tænder din Lampe
kun for at den kan lyse over dine Bøger, dem Du ene sidder bøjet over, tænk
Dig om, hvad det er Du husker, da det skete, som jeg nu vil genkalde i din
Erindring. Det var en Eftermiddag, Du havde tændt din Lampe og taget en Bog
om store Ting og sat Dig til Rette i dit Arbejde; saa ringede det paa din Dør;
Du gik ud og lukkede op; og Du blev staaende tavs et Øjeblik, men saa traadte
Du varsomt og lykkeligt til Side for at lade hende komme frem, som nu kom og
besøgte Dig. Og Du syntes ikke længere, dit Værelse var det ensomme Rum, Du
kendte, hvor Lampen kun brændte for dine Bøger. Hun sad tavs og stille, men
Du talte mange Ord og lagde dem for hendes Fødder, som Du vilde have lagt
alle de røde Valmuer i hendes Skød, om I havde været ude langs de aabne
Marker med de røde Valmuers Blod over Gærderne. Saa, da hun gik, fulgte Du hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
