- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
26

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM LIVSANSKUELSE 26

og det daglige Liv! Mon det nu ikke snart var paa Tiden at blive enige om den
simple Sandhed: at disse to Ting hører sammen. At det aandelige Liv, det er det,
den Enkelte lever nede paa Bunden af sit daglige Liv. At det er det aandelige: at
søge Sammenhængen og Uendeligheden i sit eget personlige og daglige Liv. At
finde Gud i sin egen Erfaring. Lad saa Erfaringen være saa ringe og lille den vil,
Resultatet er dog personligt. Ærligt.

Naar man saa kommer ned i Ensomheden, ned i sin Tavshed, derned hvor
man faar Ro til at se ud over Hændelserne fra i Dag og i Gaar, derned hvor man
begynder at faa Tag i Resultatet af sit Livs Oplevelser, naar Larmen af det
daglige Livs Tummel og Forvirring er stilnet af, naar man bliver ene med sig selv
og kommer ned til det springende Punkt i sin Bevidsthed, derned hvor det
væsentlige skiller sig ud fra det uvæsentlige og ligegyldige, hvor det bliver muligt
at fremkalde Billedet af Livet, som man i Mørkekammeret fremkalder Billedet paa
den fotografiske Plade, saa er vel den Iagttagelse, der først skyder sig frem for
en, i et Skær af stille Forundring og dvb Forbavselse: den om Menneskenes
utrolige Tale om Lykken. Lykken? I et susende Kapløb stormer Menneskene frem,
raabende i Munden paa hinanden, nervøst strækkende Hænderne ud mod det, der
staar fjærnt i Horisonten i gyldne Farver: Lykken. Alle raaber de paa Lykken og
bruger de samme Ord og skraaler lige højt. Men mon nogen i Virkeligheden
forbinder nogen som helst fornuftig Tanke med det Begreb: Lykken ? Gjorde han
det, vilde han saa ikke ganske simpelt lade være at bruge dette hyppige Ord, der
ingen Ting siger, der vel egentlig i Virkeligheden blot falder ind under
Abesprogets Gloser; vilde han saa ikke hurtigt blive klar over, at der slet ingen fælles
Lykke er for nogen, at man derfor ikke abstrakt kan tale om Lykke, at det
Fælles-begreb, Menneskene opstiller og kalder Lykke, er et latterligt Blændværk, og at
den saakaldte Lykke er en højst problematisk Ting, hvis Værdi er mere end
omtvistelig ? Lykke, Jubel, Henrykkelse, Glæde, Sorg, Fortvivlelse, Lede: Menneskene
bruger mange Ord i det daglige Liv; men der er to Ord, som ligger dybere end
alle disse, og som omspænder alle Livsytringer: spændt og afspændt. Hic Rhodus I
hic saltal Her er det afgørende. Hvad vil det sige, at vi endelig og absolut skal
være glade og lykkelige ? At Lykken er det bedste, Livet kan give os ? Er det nu
saa sikkert ? Kunde det ikke tænkes, at der netop ofte under disse velsignede
Omstændigheder gaar en Del af det bedste i os til Spilde? At vi saa let under Lykken
bliver sløve og ligegyldige overfor Livet? Glider ud fra Ærligheden og Sandheden?
Slaar os til Ro og tror os færdige? Det indædte Had, Menneskene nærer til
Sorgen og Ulykken, mon det egentlig er saa gavnligt, som vi saa gærne vil give det
Udseende af at være? Disse jævne og elskværdige Taler om Lykken, hvormed
Menneskene er saa tilbøjelige til at underholde hinanden, om dens Nytte og dens
Fortrinlighed, mon de ikke skulde dække over en god Del Fejghed og
Umandighed? Jeg vil spørge den, som har kendt Sorgen og kendt den godt, om dens Tid
var den ringeste og ubetydeligste i hans Liv? Om.den ikke undertiden har gjort
ham klar og stærk i mange Ting? Skulde vi ikke kunne blive enige om dette: at
Lykken nok er god at opnaa, men at dens Værdi ikke maales i dens Mængde,
men ene og alene i den Lykkeliges Evne til at bevare Spændtheden overfor Livets
Oprindelighed? Ærligt talt: det er jo slet ikke det, det kommer an paa, at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free