- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
50

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’ VED ]. P. JACOBSENS GRAV 64

By og Fjord ligge hvide og gravstille i et
sølv-morslysende Maaneskin, var det saa ikke, som
leved vi om igen al den lykkelige,
længsels-hede Tid, da vi elsked med Niels Lyhne og
Mogens og Marie Grubbe og sukked og
sav-ned med dem alle.

Saa var det Formiddagen derefter, at min
Rejsefælle, Maleren, og jeg stod ved J. P.
Jacobsens Grav. Paa Hotellet havde vi spurgt
en Karl, i hvilket Kvarter vi skulde søge
Graven. Karlen løb til Kelneren, og Kelneren
forhørte sig hos Overkelneren, og længe
snakkede de frem og tilbage, om Graven laa i
Kvarteret ved Kirken eller maaske længere
borte. Omsider blev der da nogenlunde
Enighed: det maatte være ved Kirken.

- Kom der da aldrig nogen og vilde se Graven, spurgte vi.

— Nej, svarede Kelneren, ikke det han vidste af. Men han var ellers ny dér
i Byen, han var helt ovre fra Aalborg.

— Jo-o, raabte Overkelneren ude fra Køkkenet, vist gør der saa, Skuespillere
og saadan nogen omrejsende, naar vi en enkelt Gang har dem boende, de spør’
om Graven. Og hvor der bor en Gartner spør’ de ogsaa 0111. De spenderer
saa-mænd dyre Blomster, hele Rosenbuketter paa hans Grav deroppe - - og saa kan
det hænde, de rejser fra Hotelregningen . . .

. . . Nu stod vi ved Graven. Det havde været saa ligetil at finde den, blot den
korte Vej fra Laagen op til Kirken og saa ad en Sti lidt til en Side.

Vi havde vel tænkt os, hver for sig, at
vore Hjærter vilde banke i en egen
smærte-lig Lykke, naar vi betraadte den Plet Jord,
der var Digterens Hvilested. Vi vilde vel
blotte Hovedet og bøje os og se ned for os,
længe, dybt grebne.

Men da vi pludselig stod der, saa
stivnede alt det i os, som blødt bevæget skulde
holdt Andagt. Graven var stænget inde bag et
koldt og skræmmende Jærngitter af kluntet
støbte Epheublade, højt og hæslig sortmalet
vigtede det sig i massiv Kostbarhed, og
indenfor var der rejst et tarveligt
Stenhuggermonument med en paatrængende slet Portræt-

medaillon af Digteren.....Dette aandløse

Udtryk, disse uskønne Linjer, dette stikkende
Blik og Haarets stive Fald, saa ynkelig det var

J. I’. JALOBM.X, M TI « FOTOGRAM

J. P. JACOBSEN, FFTEX FOTOGRAFI

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free