Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. JACOBSENS STUE
Men paa J. P. Jacobsens Monument er der intet Kors. — Han døde Døden
staaende.
. . . Min Rejsefælle tager sin Skitsebog frem og giver sig til at tegne Graven.
Jeg gaar en Tur imens, ud af Kirkegaarden, gennem nogle smalle Gader, ind i et
gammelt Lystanlæg og ud paa en Villavej. Der ligger et Gartneri ligefor. Jeg
gaar derind og træffer ved Drivhuset en Mand, som jeg beder om nogle Roser.
— Nattefrosten har allerede været slem ved dem, beklager han, idet han gaar
rundt mellem Bedene og søger de smukkeste.
— Nu er der for en tre Kroners Penge ... Er det til en Buket, spørger han.
— Til en Grav.
Han betragter mig nøje et hastigt Nu og siger saa: Med Forlov — det er vel
ikke til Jacobsens Grav?
— Jo!
– Nej se, er ’et virkelig! Ja, saa slaar jeg den ene Krone af, ikke Tale om . . .
Aa, den Nattefrost ogsaa! . . . Men lad mig se, jeg har vist et Par kønne Roser i
Drivhuset.
Og han gaar bort et Øjeblik og kommer tilbage med tre store, fuldtudsprungne
gule Roser.
— Vær saa god og tag ogsaa dem, i samme Betaling . . . Med Forlov - hvem
er De ellers?
Jeg siger ham, at vi er to, som er rejste hertil for at se J. P. Jacobsens Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
