- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
55

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’ VED ]. P. JACOBSENS GRAV

64

P. JACOBSENS HJEM

— Hvordan tog
egenlig Folk her i Thisted paa
J. P.Jacobsen, de sidste Aar,
i Begyndelsen af Firserne,
da han stadig opholdt sig
hjemme, spurgte jeg.

— Ja-a, de saa’ skam
op til ham, nogen af dem
da; andre var godt gale paa
ham, han gik jo ikke i
Kirke og saadan noget. Og
saa var der jo ogsaa lidt
sært ved ham, syntes Folk.
Han havde en flad
Sø-mandshue paa Hovedet, med Baand ned i Nakken, og saa gik han med smaa,
trippende Skridt, bøjet forover, saadan –og Gartneren tog et Par Trin hen over
Gruset — han saa’ ikke til nogen Side; kun naar Folk hilste paa ham, de yngre
mest, saa vendte han hastigt Ansigtet mod dem og snappede febrilsk Huen af og
hilste, meget dybt og taknemmeligt, og skyndte sig videre.

— Men nu, hvordan opfatter hans Byesbørn ham nu?

— Aa, de tænker vel ikke saadan videre paa ham mer’. Thisted er jo en By,
der blomstrer frem, godt Opland, flink Handel . . . Hans Bøger bliver vist solgt
rigtig godt. Man træffer dem rundt omkring. Men der tales ikke meget om ham . . .
Ja, nu i Sommer, da Bankdirektør Westergaard ved Udstillingsmiddagen nægtede
at modtage Professor Krohns Skaal for Thisted som J. P. Jacobsens By, da blev
Folk skam vrede. For de fleste forstaar alligevel, at Jacobsen er en Ære for Byen.
Men de ældste Folk kan jo ikke glemme, at han skrev fritænkerske Bøger.
Bankdirektøren er en gammel Mand, rigtig brav forresten, men noget hellig; hans Hus
ligger derhenne, klods op ad Kirkegaarden, han kan sidde hjemme og se Graven,
og der er jo ikke noget Kors paa Stenen, og af og til kommer der ogsaa nogen

Fremmede og standser der
længe og bøjer sig og
lægger Blomster paa
Fritænkerens Grav . . .

J. P. JACOBSENS HJEM HED »STRANDHAVEN«

Op ad Formiddagen
aflagde vi Besøg i J. P.
Jacobsens Hjem. Broderen,
Avlsbruger William
Jacobsen tog imod os. Han bor
i Stueetagen til højre. Han
er en høj, duknakket Mand,
med graasprængt blondt
Fuldskæg, et Par ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free