- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
56

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

VED J. P.JACOBSESS G MV

lyseblaa. lidt trætte Øjne og en træg. noget ligegyldig
Maade at tale paa. Vi sagde, hvem vi var, og at
Efterretningen om gamle Fru Jacobsens nærforestaaende
Død og Ejendommens Salg havde drevet os til
Thisted i Haab om at faa Digterens Værelser tegnet, inden
Møblerne blev flyttet bort.

Han sagde os. at vi kom for sent. Det meste af
Møblementet var allerede borte. Det havde staaet urørt
siden Digterens Død, men nu havde Svogeren,
Konsul Andersen, købt Ejendommen, og Værelset var
blevet omtrent ryddet.

Han fulgte os tværs over den store Forgang og
lukkede en Dør op straks til venstre. Det var hans
afdøde Broders Værelse, til at læse og skrive i, sagde
han.

Vi standsede lige inden for Tærskelen. Denne
rummelige, lidt låve to Fags Stue med det gulnede
Træpanel og Væggenes falmede og fugtigskjoldede røde
Oljemaling — den stemmede for Aandedrættet og
gjorde Hjærteslaget hastende. Her havde J. P. Jacobsen
tænkt og digtet, her var hans Værker blevne til, her havde han en Decembernat for
snart tyve Aar siden skrevet om Niels Lyhnes Sjælekamp før den vanskelige Død.
Herinde havde Digteren selv udaandet.

Men som denne Stue var vanrøgtet I Liggestolen stod der endnu og Læsepulten,
som Digteren til Støtte skød ind over sit Leje, dertil et Bord og et Par Stole,
endelig en Reol, paa hvis nederste Hylder var slængt i skrigende Uorden en Del Bøger,
de første Udgaver af Marie Grubbe og Niels Lyhne, Bøger med beundrende Fællers
Dedikation, Fotografi-Albums med interessante Ungdomsportrætter af Vennerne
Georg og Edvard Brandes, Vilh. Møller, Sophus Schandorph, Otto Borchsenius,
Alex. Kielland, af Familien og af ukendte unge Kvinder.

Der var faret ilde med denne Stue og dens Minder. Havde Jacobsens Venner
blot i Tide faaet fredet om Minderne, faaet Familien gjort forstaaelig, hvad Pligt
og Pietet bød — nu er alt spredt og splittet. Og det eneste, man endnu kan gøre,
er at frelse fra Ødelæggelse den svenske Maler Professor Josephsons store Billede
af J. P.Jacobsen. Vi saa’ Maleriet hænge i et Gadeværelse paa første Sal ved Siden
af det, hvori J. P.Jacobsens 8vaarige Moder laa bevidstløs og droges med Døden.
Digteren støtter Hovedet mod den ene Haand og sidder bøjet fremover, med et
sjælfuldt Udtryk i det fine, magre Ansigt. Broderen siger, at Digteren selv holdt
af dette Billede mere end af noget andet Portræt. Det er malet i Rom 1879. Men
daarlig bevaret er det, Fugt og Sol har taget paa det, Farverne er sprukne og
blegnede. Skal det reddes, maa der handles hurtigt. Frederiksborg Musæum bør eje det!

Og saa bør endnu én Ting gøres: Al den Ungdom i Danmark, som i sit Hjærte
holder en hellig Ild brændende for J. P. Jacobsen, burde samle sig, nu, om at
rejse den store Digter et værdigt Minde paa hans Grav!

L. MYLIUS-ERICHSEN

STLM X MA J. Y. JALOUSI SS (,K A V. tUT.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free