Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYGGEBILLEDER FRA STORSTADEN
men det svundne, det glemte, det døde
vaagner og øjne imod mig slaar,
der lyse og varme og gløde!
Men alle de mange andre,
som alene i ørkenen vandre!
Naar træt i avisen jeg blader,
i smaa tragedier jeg vader.
»Skudt sig inat paa et tvivlsomt hotel.
Frosset ihjel.
Kjørt over af en droske ikvæld.«
Som augustnattens myldrende stjærneskud
slettes de ud,
og ingen ænser det undtagen gud.
Naar om aftenen jeg gaar alene
og ser de smaabitte kvistkammerlys,
der stirrer ud paa den store bys
størknede vover af stene,
det er mig som fyr, der kalder
ud i mørket, som falder,
som sad der foran hver lampe en sjæl,
der frøs i ensomheden ihjel;
men ingen smaafugle lokkes
af fyret og kommer og flokkes
og pikker paa ruden og beder om
ind til lyset at lukkes.
Natten kommer, gaden blir tom,
og alle fyrene slukkes.
IV
TRÆERNE
Med et stativ om deres spinkle stamme
som kan de ikke staa paa deres fødder,
ses klart mod solnedgangens røggraa flamme
alléens trær med husene som ramme.
De bærer gasrør mellem deres rødder.
Men nu, da aftnen dem forfrisker lidt,
en krøget poppel hvisker svagt og blidt:
»min søster! hvorfor skælve dine grene?
nu skal vi sove; vi er jo alene.«
Dens nabo svarer: »jeg kan ikke sove.
En fugl har brugt inat mig til alkove,
og da imorges tidlig den blev vækket
af drukkent skraal, da for den op forskrækket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
