Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 6
KONDENS SON
som tyrkiske Trommer vader de i Land og tager atter Vejen hen mod de tørre
Græsgange efter at ha’ lagt deres Drikkepenge rygende varme paa Aabredden.
Et Par Mil fra sit Udspring glider Aaen ind under en høj lyngklædt Banke,
som Overtroen har døbt Troldbakken. Nærmest ind mod Brinken staar der nogle
høje Siv, og uden for dem nogle skovlbrede Aakandeblade, blandt hvilke enkelte
vældige Nøkkeroser titter frem, som kunde det være et eller andet Vanduhyres store,
stilkede Øjne. Her glider Vandet silkeblødt og med en egen melodisk Nynnen, der
ved Brinkernes Hulhed faar en mat Metalklang som den af gammelt Arvesølv, der
ved en Rystelse bringes til at klirre. Aaens Drejning danner her Hvirvler i
Vandskorpen, de sødeste smaa Smilehuller man har set i en ung Piges Kind.
Herned kommer Landsbypigerne i den varme Aarstid for at bade, naar Dagen
har været hed og Arbejdet strængt. Saaledes en Avgustaften da Solen lige var
gaaet ned, mens Sivene omsværmedes af Myg og Guldsmede, og den krumme Aborre
gjorde høje Spring over Vandet. Mosekonen havde alt gradet Badet, mens en fin
Em hyllede de gule Iris ind i et blaat Slør. I et Nu var de hundrede Hægter løste,
og de bugnende Barme lo frit i Maaneskinnet; Bredden laa strøet med Klæder og
under græsselig Larm styrtede de unge Piger sig i det lunkne Vand som en Flok
Tamgæs, der har gaaet den ganske Dag paa Bygageren og nu endelig øjner
Bækken. Et bedaarende Syn! Det var Folkets marvsunde Døtre, der her strøg
Dagens Sved og Træthed af sig. Som hvide Flager lyste deres Legemer i
Vandskorpen, og deres udslagne Haar flød efter dem som en Manke. Naturen fejrede en
Fest; Aaen tog ti kraftige Piger i Favn paa én Gang og lo, saa det klukkede
under Aabrinkerne.
De havde overøst hverandre med Vand, de havde taget Livtag og væltet rundt
under Hvin og Spektakel, da der paa én Gang lød en raa Mandfolkelatter ud
over Aafladen. Kom den fra de tættte Siv, eller kom den fra Troldbakken? Et
skarptskjærende Hyl, der endte i et angstkvalt Gisp, steg op fra ti
Kvindestruber. I Løbet af et Secund var alle Fødder paa Bredden, enhver greb paa
maa-faa sit Tøj, og i panisk Skræk styrtede de afsted, nøgne som Gud havde skabt
dem. — Først langt inde paa Engen standsede de sanseløse, mens Barmene
gik op og ned som Vover. Her lagde de tøvende deres Tøj ned i Duggen og
begyndte deres Toilette, men opdagede nu til ny Forfærdelse, at de under
Flugten havde tabt Ting, der kunde være nødvendige nok; men ingen vovede at gaa
tilbage og opsøge det tabte. Først næste Dags Morgen fandt mangen rødmusset
Pige paa ny det Klædningsstykke, hun sidst gi’r til Pris, efter at det havde været
udsat for hin ufrivillige Blegning paa Engen, og efter at Nattens omstrejfende
Ræve forgæves havde brudt deres fiffige Hoveder med, hvad sligt kunde bruges til.
At det var uanvendeligt selv til den tarveligste Rævefrokost, havde de forvisset
sig om.
Men fra hvem kom den brutale Latter, der faldt ned i denne Idyl som en
Rotte i en Flødetønde ? Pigerne var enstemmigt enige om, at den kom fra
Bjærg-manden i Troldbakken, men Folk, der var mindre overtroiske, udpegede en af
Landsbyens Karle, der havde hørt Pigernes Raadslagning paa Ageren og kort efter
skjult sig blandt Sivene og fra disse opmærksomt nydt det Skuespil, som den
bibelske Forfatter har kaldt Susanne i Badet, dog med den Forskel, at den Nydelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
