Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLGER VADUM
8>
Stivhed i Figurbehandlingen, en Løshed i Kompositionen og en Mangel paa
dramatisk Koncentration har Forfatteren endnu ikke magtet at faa Bugt med. Men
til Gengæld er hans Arbejde saa lovende, fordi det er saa alvorlig ment. Og hans
Lune er rigt og vekslende og hæver enkelte Scener til virkelig stor og dyb Komik.
Højest naar han i Femaktsskuespillet Et lovbrud. Det er et Forsøg paa at
skildre en moderne Erasmus Montanus ved at satirisere over den fanatiske
Idealismes Lovbrydere. Det hele Stykke foreligger kun i Studieform, men Forfatteren
aabenbarer heri store Evner til at lægge sit Emne bredt og klart frem. Der er
Spirer til en betydelig Komedieforfatter i dette Arbejde, som er dansk Realisme i
bedste Forstand.
Saavel dette Skuespil som Samlingens andet, Fru Morizov, vil komme til at
danne et varigere Monument for Forfatterens Minde end de Fortællinger,
»Første Station«, som allerede i længere Tid har været kendt. Der er videre Horisont,
større Kraft og mindre Sygestueluft her. Og det sunde lever altid længst. . .
Holger Vadums Navn bør mindes med Varsomhed. Den, der stiller de store
Fordringer, skal huske, hvor ilde han var stedt. Han havde ikke Tiden for sig.
Han maatte skabe i den urette Time, under Sygdommens evige Tryk og jaget af
den største Rædsel, et Menneske kan føie.
Det er jo saare trist at være et Instrument, der kun faar Lov at klinge, idet
det brister.
—S —Y
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
