Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ACHTON FRIIS
DANSK OG NORSK SCENEKUNST
Da Danmark i 1814 afstod Norge, var det kun det geografiske og politiske Norge
denne Afstaaelse gjaldt — sit Herredømme over det kulturelle og intellektuelle
Norge beholdt Danmark gjennem Tiderne, ja lige ned til de sidste Generationer.
Thi — ikke alene har Norge og Sverige aldrig haft fælles Kultur, som dennes
Former saameget mere staa hinanden fjendtlig i de to »Broderlande«; men — ogsaa var Norge
ved den hundrede-aarlange Forening med Danmark ved Indflyttelse og Indgiften saa
fordansket, at det aandelige Centrum lige ned til Treserne naturligt var Kjøbenhavn.
Dette kom ikke alene heraf, at man næppe den Dag i Dag kan gaa blot tre
Generationer tilbage i de fleste norske Familier uden at støde paa dansk Blod, men ogsaa — og
ikke mindst — af den danske Digtning og af den danske Skuespilkunst, der i Norges
Hovedstad havde oprettet et lidet Annex, hvor de fleste af den forrige
Skuespillergenerations Heroer har virked og opretholdt det danske Aandsoverherredømme i det da saa
uselvstændige Norge.
Norge, der gjennem mange Kriser, politiske og militære Kampe havde vundet sig Ret
til Navn af »Nation« og politisk Selvstyre, var endnu i Barnealderen, og i den fremstaar
ingen Kunst og Kultur — det vil sige: de fremstaar nok, men er i den Lavalder, hvor
der intet befrugtende kan frembringes, men hvor de maa nøies med at lade sine
Muligheder udvikles af skjønsomme’Lærere.
En Lykke da for Norge og Nordmændene at de i sine danske Aandsfrænder fandt saa
gode Lærere i den vanskelige ’I’id, der nu oprandt for Landet! Der er vel næppe den
Kunstart, den Aandsretning, der er bleven udviklet i Norge, hvor ikke en Danskers Navn maa
nævnes med Hæder som den, der viste Vei og udviklede Mulighederne blandt de unge norske.
For at tage et Exempel: Skuespilkunsten!
Navne som Brødrene Wiehe, Jørgensen, Rosenkilde, Madame Schrumpf vil staa for dybt
indridsede i den Bauta, der engang maa reises den nationale norske Skuespilkunst, til at
Aarenes Støv skulde kunne dække dem.
En Nation er som et Menneske! Hvert enkelt af Nationens Styrelsesmidler,
Administration, Politik, Kultur, Kunst o. s. v. er som Lemmerne: er et af dem sygt, influerer
det strax paa det hele Legeme, paa Velbefindendet o: Nationens Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
