- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
103

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103 DANSK OG NORSK SCENEKUNST



Medens den danske Skuespilkunst er saa dannet fin, at den næsten staar i Fare for
at kaldes akademisk — er den norske raa og usleben, her tages ingen Hensyn hverken til
Medspiller, Totalindtryk eller Stemning, den ene spiller i Øst og den anden i Vest; men
saaledes spiller de, fordi de er norske, og fordi den norske Skuespilkunst endnu er saa
ung, at den ikke har sat Topskuddene o: Instructøren og Kritikerne, der kan afdæmpe,
veilede.

Thi saaledes er Udviklingens Gang: Skuespiller, Instructør, Kritiker!

Af de første eier baade Danmark og Norge mange, hvis Evner 0: Talent kan
jevn-føres med det øvrige Evropas første; men af Instructører og Kritikere er der endnu
kun faa i Danmark — Norge har ingen 1

Instructørens Opgave er at retlede Skuespilleren, derfor maa Instructøren sidde inde
med større Kundskabsfond, større Dannelse end Skuespilleren, foruden at han naturligvis
maa eie Evnen til at lade sin Retlcdning blive Skuespilleren forstaaelig og ikke
mindst Evne til Opgivelse af sin Person og fuldstændig Gaaen-op-i Skuespillerens.
Ellers bliver det aldrig Instruction. Den Instructør, der enten selv vil spille alle Roller
forud, eller som fordrer dem spillet set fra hans eget Standpunkt, er en Kræftskade paa
Scenekunsten, og han ødelægger flere Muligheder blandt Skuespillere, end Kunsten kan
være tjent med.

Derfor har Norge ingen Instructører, fordi de faa, der er det af Navn, enten ikke
besidder den nødvendige Dannelse eller brutalt paatvinge enhver, de komme i Berøring
med, sin Opfattelse.

Vi havde én Instructør: Gunnar Heiberg, der, dengang han var Bergens nationale
Scenes Chef og senere ved Iscenesættelse af egne Arbeider, viste, hvad den overlegent
dannede Mand formaar selv overfor de strideste Stivnakker. Heiberg blev imidlertid af den
bergenske Theaterbcstyrelse, der bestaar af i sin egen Indbildning forstaaende Mænd,
men hvis aandelige Horisont er Klipfisk, af disse Folk blev Heiberg chikaneret bort, fordi
han vilde spille Bjørnsons »Kongen« i Norges mest snobbede Bv!

Bjørn Bjørnson, der nu er bleven Nationaltheatrets Chef og saaledes skulde være den
norske Talescenens øverste Vogter, er begyndt sin Virksomhed med at ville omdanne,
ialtfald delvis, Talescenen til Opera i Lighed med det kongelige Theater her. Saa lidet
Gavn har Bjørnson haft af sine gjentageude Ophold her i Kjøbenhavn, at han ikke
engang har set, hvilken Ødelæggelse for dansk Scenekunst Operaen og Balletten hernede er!

Bjørn Bjørnson, som ogsaa er Kjøbenhavnerne bekjendt som Instructør, fik sin
Uddannelse hos Meiningerne — og herfor skal nu norsk Scenekunst lide i Aarrækker!

Thi saa dygtig Bjørnson end er som Regissør-instructør 3: låve en Scene istand, faa
Massevirkninger med Statister til at gaa, ligesaa slet er han som Instructør for
Kunstnere. Han vil paadutte enhver sit eget, sin egen personlige Opfatning og Spillemaadc.
Ser man et Stykke med elleve Personer opført, skal man helst se elleve Bjørn Bjømson’er,
det er hans Ideal for Instruction, og han har her i Kjøbenhavn et værdigt Sidestykke i
Herr Martimus Nielsen, hvis Elevskole paa Dagmartheatret virker som et Speilgemak med
Herr Nielsen som Midtfigur.

Hvad der heller ikke skulde gøre Bjørnson særlig skikket til Talescenens Leder er,
at han slutter sig stærkt til den Forkvakling (eller som de selv kalder det: Reform) af
det norske Sprog, hvis Ophavsmand og første Forkjæmper Bjørnstjerne Bjørnson er. Denne
sidste er naaet saa langt i sit Ødelæggelsesværk, at han nu skriver og da naturligvis
ogsaa siger: »levd« for »leved« o. s. v.

Skal dette Sprog indføres paa Nationaltheatret, tror jeg dog, Publikum vilde være
bedre tjent med Opera, og muligvis er det af den Grund Bjørnson ivrer saa meget for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free