Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 IO HVORFOR JEG ER SOCIALDEMOKRAT
tegner mere og mere til at ville formes til en Modsætning mellem to og kun to
Klasser, der er skilte fra hinanden ved et Svælg, der ikke kan raabes over.
Haandværket gaar over til Storproduktion; et lille Mindretal af Producenter svinger sig
op, det store Flertal bukker under i Konkurrencen; Svenden, hvis Maal var en
Gang i Tiden at blive Mester, afløses af Lønarbejderen, for hvem enhver Udsigt
til nogensinde at naa op iblandt de selvstændige Producenter, er afskaaret, som er
besiddelsesløs, udsigtsløs, Proletar; Handelsmedhjælperen gaar det paa lignende
Vis, og selv om han ogsaa kan gøre sig Haab om engang at kunne aabne en lille
Butik i en af de smaa Gader, vil dette ikke friste ham; hans Kaar vil blive lige
proletariske for det; for Husmanden bliver Chancen for at erhverve sig en
Jordlod, der er tilstrækkelig til at sikre ham økonomisk Uafhængighed, ringere og
ringere Aar for Aar, og naar han dette Maal, saa sker det kun i Kraft af at udpine
sig selv og sin Hustru og sine Børn ved det slidsomste Overarbejde og den
yderste Resignation. Mere og mere breder Proletariseringen sig, alle Sunde lukkes
snævrere og snævrere for den, der er kommet ind i Bevægelsen; og samtidig
stiger det lille Mindretal, der er naaet over paa den heldige Side af
Samfunds-skellet, bestandig højere ad den sociale Trappe; deres Overvægt i Samfundet
bli-rer stadig mere dominerende — om ogsaa der for dem dæmrer Vanskeligheder,
som nedenfor nærmere skal omtales.
Vi har et talende Udtryk for hele denne Bevægelse, for hele denne
Samfunds-spaltning i Indkomsternes forskellige Fordeling paa forskellige Tidspunkter. Tag
t. Eks. Indkomstforholdene i København, saaledes som de er undersøgte for Aarene
1863 og 1893. Det viser sig her, at det netop er de meget smaa og de meget store
Indkomsthavere, der er gaaet stærkt frem i Tal, mens de middelstore er gaaet
forholdsvis overordentlig stærkt tilbage. I Aaret 1863 havde 389 Promille af
samtlige Skatteydere 1000 Kroner eller derunder i aarlig Indtægt, i 1893 var Tallet
vokset til 492; og de meget store Indtægter, paa 15,000 Kroner eller derover,
var gaaet frem fra 13 til 21 Promille; alt hvad der laa imellem, hele
Middelstanden, var gaaet tilbage, fra at udgøre 598 til at udgøre 487 Promille. — Saaledes
stiler alt under den moderne Udvikling mere og mere hen mod det Punkt, da kun
to Klasser staar overfor hinanden, to Klasser, hvis Interesser er hinanden stik
modsatte, besiddelsesløse Lønarbejdere og Kæmpeproducenter, Proletarer og
Millionærer.
Dette er efter min Mening Essensen af den moderne Samfundsudvikling, men
denne Samfundsudvikling bærer i sig Spirerne til Nydannelser, og alt som
Samfundsudviklingen skrider fremad, folder disse Spirer sig bestandig mere ud og viser
bestandig mere i socialistisk Retning, viser bestandig tydeligere hen paa det Punkt,
da den kapitalistiske Produktion med en Naturmagts Nødvendighed glider over i
den socialistiske. Jeg maa nævne de to Forhold, der taler tydeligst i denne Retning.
Først Kapitalens ændrede Karakter, dens stadig stigende Upersonlighed.
Under de gamle Samfundstilstande er Forholdet mellem Udbytter og Udbyttet et
klart, et personligt; det er Mesteren, der udbytter Svenden, Godsejeren, der
udbytter Bonden. Og ogsaa længe efter at den kapitalistiske Produktionsmaade er
blevet lyst i Kuld og Køn af Samfundsudviklingen, bevares det personlige
Moment; Fabrikanten staar overfor sine Arbejdere, ganske vist ikke som den, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
