- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
139

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4

DEN LÆRDE SKOLES REFORM 139

paa Begivenhedernes Gang; de har langt snarere staaet i Vejen for dem, der kunde
have handlet stort og godt.

Men desuden maa vi skære godt bort af Krigenes Historie; ti hvad Gavn og
Glæde kan vi have af vor Kundskab om alle de utallige Krige, som alle de
overflødige Fyrster har føn om Herredømmet over Lande og Folk. Man forstaar
ikke sin Nutid bedre og bliver ikke dygtigere til Fremtidens Gærning af den Art
Kundskaber. Men selvfølgelig skal dog ikke alle Kriges Historie banlyses. Har
Krigene haft store kulturelle Følger som f. Eks. Perserkrigene eller
Aleksandertoget, maa de begribeligvis omtales, men nota bene for deres Kultur-Virkningers
Skyld.

Men idet vi i høj Grad stryger Fyrsterne og deres Krige, faar vi Raad til at
ofre lidt paa Mændene i Historien, paa de geniale Viljer som Cæsar, Napoleon
eller Bismarck, som unægtelig alle var noget krigersk anlagte, paa Tænkere som
Newton og Darwin, paa store Kunstnere og paa Karakterer, som kan give de unge
lidt Staal i Ryggen. Og saa vinder vi Tid til ogsaa at lære dem det daglige Livs
Historie, dets jævne men dog betydningsfulde Fremskridt og, hvad der er endnu
bedre, Tænkningens, Litteraturens og Kunstens Historie. Saa faar vi de store
Livsværdier fat og de store Mennesker, der skaber disse Værdier. Og vi opnaar derved
at vække en levende Trang til at være med til at skabe Historie og til at kende
de Kræfter, man da maa sætte i Bevægelse. Vi samler Fortidens Begivenheder i
en Projektion paa Nutidens Plan og viser Liniernes Perspektiv langt ud i
Fremtiden. Og da faar vor historiske Viden Spændkraft.

Med de moderne, fremmede Sprog forholder det sig ganske anderledes end med
Græsk og Latin. De er nyttige for enhver, baade for den, der skal studere, og for
den, der skal ud i Livets Praksis. De giver os Delagtighed i lige saa mange
Kulturer, som vi kan Sprog. De sætter os i Stand til at hente nye Kultur-Kim hos
andre Nationer. De bøder paa nogle af Ulemperne ved, at man hører til et lille
Folk, hvor Kappestriden i Livets Væddeløb er mere afdæmpet, hvorfor man heller
ikke faar saa lange Ben at løbe paa. Godt da at man kan ty til de andre. Og har
et lille Folk rigtig Blik herfor, er maaske netop dets Lidenhed en Fordel, al den
Stund at de store Folk lettere bliver sig selv nok.

Men hermed er jo ikke sagt, at Skolen underviser fornuftigt i de moderne
fremmede Sprog. Tvertimod trænges der til grundige Forandringer. Saaledes bør
Engelsk, som nu er tilsidesat, frem i Forgrunden, baade fordi det har en saa uhyre
Udbredelse og stadig spænder over en større Del af Kloden og forstaas af flere
og flere Folk, og fordi vi for hver Dag kommer i et stadig mere levende
Handelssamkvem med England, og endelig fordi det engelske Folk er os saa nær beslægtet
og saa sundt og godt at lære af i mange Henseender frem for noget andet Folk.
Vi bør da have aabne Vinduer til den Kant. I anden Række kommer Tysk og
sidst Fransk, som Skolen neppe behøver at anvende slet saa megen Tid paa
som nu.

Men nu Metoden 1 Er den god? Absolut ikke. Den tager nemlig ikke nok
Hensyn til det, man har Brug for at kunne, og den øver ikke Elevernes
Intelligens paa det, der bedst egner sig hertil.

Hvad det først og fremmest i rent sproglig Henseende gælder 0111 at opnaa er,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free