- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
144

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

DEN LÆRDE SKOLES REFORM 144

Flod hint i en uoverskuelig Uendelighed af Navne? Nej det, jeg eksempelvis har
Brug for at vide, er, at der i den vestlige Del af Amerika ligger en mægtig
Bjærg-mur, at dens Natur betyder dette for Menneskelivet i selve Bjærglandet og dette
for de omliggende Egnes Menneskeliv. Det er Sammenspillet mellem den døde
og den levende Natur, mellem »Naturen« og Mennesket, som man skal lære at
kende og forstaa. Det udvider Horisonten og erstatter meget Fantasteri med sund,
jordbunden Realisme.

I nøje Forbindelse med Undervisningen i Naturvidenskaberne bør man bringe
Tegningen, et Fag som nu omtrent helt forsømmes i vore Skoler. Hvad er en
Tegning? Et kort Udtryk, gjort med nogle faa Streger som kan forstaas, i Stedet for
en lang Forklaring, som alligevel ikke giver en tydelig Forestilling om Tingen.
Hvor værdifuldt er det da ikke at kunne tegne, og hvilken Øvelse for Øje og
Haand at lære detl Men man skal selvfølgelig ikke spilde Børns Tid med at de
sidder og laver lige og krumme Streger og andet Krimskrams efter Fortegninger.
Der er jo lige og krumme Streger nok i Naturen. Lad dem da tegne disse, f. Eks.
en Skammel, en Kakkelovn eller et Kosteskaft og lad dem tegne efter Skolens
udstoppede Dyr, dens Sneglehuse m. m., og lad dem tegne Blomster o. a. 1. Det
vil give dem Dygtighed i Tegning, Øvelse i at »se« og Lyst til at tegne alt, hvad
de ser. Har de Trang til at sætte Farver paa, lad dem saa ogsaa det, selv om de
efter vore, voksne Begreber netop ødelægger Tegningen derved.

III

FORSLAG TIL EN NY ORDNING AF DEN LÆRDE SKOLE

Kritik er een Ting, noget andet er at erstatte det gamle med godt nyt.
Denne Opgave er det ikke rimeligt, at en Enkelt skal kunne løse tilfredsstillende.
Men det er ogsaa temmelig ligegyldigt. Det magtpaaliggende er, at Problemet
bliver stillet saa klart og bestemt som mulig, saa bliver Kritiken ikke let for vidt
svævende. Derfor giver jeg et Udkast til en Læse-Plan for den lærde Skole, af
hvilken man vil kunne se den Rolle, de enkelte Fag i Fremtiden — efter min
Opfattelse — bør spille. Men jeg maa blot forudskikke den Bemærkning, at vor
nuværende Latinskole i Skemaet er kaldt Fortsættelsesskolen og Studenterskolen.
Og desuden, at Skemaet indeholder Fagfordelingen j de forudgaaende Skoler,
Forskolen og Grundskolen.

Naar jeg paa omstaaende Skema af den lærde Skoles Fag-Ordning har optaget
to forud gaaende Skoler, kommer det deraf, at vi paa ingen Maade maa reformere
liver- enkelt Skole for sig. Det hele vil da falde i Stumper og Stykker. Ved en lille
Lap her og en stor Lap der faar vi ingen ny og god Frakke. Nej vi maa tage de
store Hovedspørgsmaal op til grundig Drøftelse og anvende de derved fastslaaede
Synspunkter paa alle vore Skoler fra den laveste til den højeste, saa vi faar skabt
et organisk Hele, hvor hver enkelt »Skole« i Trinstigen paa een Gang giver sin
Elev en Uddannelse, som passer for hans Alder, og som han kan bruge ude i
Livet, og som sætter ham i Stand til at gaa ind i den nærmest højere Skole, der
tager fat, hvor den foregaaende slåp og maatte slippe. Grunden hertil har jeg
nærmere udviklet i »Vor Ungdom«, Januar 99. Hovedsagen er, at Enhver faar Adgang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free